Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild oplevelse i vente: Jurassic Park som filmkoncert i Musikkens Hus

Af Stine Kjølby Christensen

Dine arme skal ikke være for korte, hvis du vil nå at sikre dig billetter til næste års helt store musikoplevelse i Musikkens Hus.

I starten af marts slår koncerthuset nemlig salene op til Jurassic Park in Concert – og forsalget er allerede skudt i gang.

Her vil du endnu engang kunne opleve filmmagien i HD på storskærm, akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester, der vil sørge for, at John Williams ikoniske filmmusik virkelig kommer til sin ret gennem hele den legendariske film.

Musik og film i én stor magisk synergi

Det er langt fra første gang, at Musikkens Hus inviterer til denne slags arrangement. Tidligere har aalborgenserne kunnet opleve flere Harry Potter-film og senest Love Actually in Concert.

Det ér og bliver en speciel oplevelse, hvor det virkelig går op for én, at musikken er en stor del af den samlede film oplevelse.

Det er efterhånden 65 millioner år siden, at en meteor udslettede dinosaurerne fra kloden … men den legendariske science fiction film fra 1993 lever videre i bedste velgående.


Der er gennem årene blevet lavet flere efterfølgere, men mange mener dog, at originalen fra 90’erne er og bliver den allerbedste.

Det action-fyldte eventyr tager udgangspunkt i menneskets kamp imod forhistoriske rovdyr i den ultimative kamp for overlevelse.

Med sit visuelt imponerende billedsprog og banebrydende specialeffekter er Jurassic Park intet mindre end ren filmmagi.

Du kan allerede nu sikre dig din billet her.

Hvad: Jurassic Park in Concert
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 7. marts 2019

Del artikel

Andre læser også