Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

John Mogensen tribute og landets bedste liveband: To store koncerter i byen

Af Emil Kjær Jørgensen

Ingen sommer i Aalborg uden Fredagsfesterne i Karolinelund og Skovrock i Skovdalen, og i morgen kan vi se frem til to store musikalske oplevelser i byen.

I Karolinelund kan du opleve Rasmus Bjerg i en hyldest til John Mogensen, og det er en populær herre, der kommer til Aalborg.

I starten af året spillede han således hele tre udsolgte koncerter i Musikkens Hus, så der kan godt forventes en stor kø, når den karismatiske entertainer lægger vejen forbi med entré-billet på en flad halvtredser.

I Skovdalen kan vi se frem til The Minds of 99, som er blevet kendt som et af landets allerbedste livebands, og der er heller ingen tvivl om deres popularitet her i Nordjylland, for koncerten i morgen aften er nemlig udsolgt.

Det virker næsten som om vejrguderne er klar over, at fredag er en stor koncert-dag i Aalborg, for modsat både torsdag og lørdag, holder det ifølge DMI fuldstændig tørt til de store udendørskoncerter, og vi kan endda se frem til over 20 grader fredag aften.

VI har samlet alt, hvad du skal vide om koncerterne her:

Karolinelund: JOHN – Rasmus Bjerg (Support: En Mand Stærk)

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter.

Mere end 400.000 publikummer så den biografiske film ”Så længe jeg lever”, med Rasmus Bjerg i rollen som Danmarks muligvis mest folkekære musiker, der gik bort alt for tidligt i en alder af 48.

Og nu mere end 40 år efter sin død, går John Mogensen atter live på scenen.

Rasmus Bjerg er på danmarksturné i rollen som dansktoppens ukronede konge i selskab med filmkomponist og kapelmester Jeppe Kaas og hans fantastiske 8-mands orkester.

John Mogensen tribute og landets bedste liveband: To store koncerter i byen

Aftenen spilles i gang af lokale Én Mand Stærk, der først i maj løb med titlen som Årets Nordjyske Band 2019 ved årets Band Battle Skråen på Skråen ?

Når Rasmus Bjerg forlader scenen i Karolinelund, fortsætter festen til Afterparty på Skråen i selskab med Soulkompagniet, hvor du vil blive draget tilbage til 1960ernes soul, funk og motown.

Her er musikken intens, storslået og fyldt med sjæl.

Det bliver svært at stå stille, når bandet først er gået i gang, og de garanterer en oplevelse, du aldrig glemmer. Kira Svit leverer med sin store stemme en autentisk gengivelse af 60ernes tidsløse hits.

Du får det bedste fra bl.a. James Brown, Aretha Franklin, Ray Charles og Stevie Wonder. Soulkompagniet består af en flok nordjyske musikere, som alle har en stor kærlighed til soulmusikken, og alle leverer et show på scenen med stort overskud og masser af glæde.

Praktisk info om Fredagsfest i Karolinelund
Billetter koster 50 kr.
Billetter købes i indgangen på Østerbro fra kl. 18.00
Skråen anbefaler, at man kommer i god tid.
Drikkevarer må ikke medbringes.
Der kan købes mad og drikke i boderne i Karolinelund.
Der kan tilkøbes grillbuffet – læs mere her.

Efterfølgende afterparty på Skråen, hvor dørene åbner kl 22.00 (Musik starter 23.00).

Der er som altid fri entré for alle med armbånd fra aftenens Fredagsfest. Billetter kan også købes i døren fra kl. 22.00 til 50 kr.

Hvad: Fredagsfest i Karolinelund (Rasmus Walter)
Hvor: Karolinelund, Aalborg
Hvornår: Rasmus Bjerg går på kl. 20.00 (Dørene åbner kl. 18.00)
Pris. 50 kr.

Skovdalen: The Minds of 99 & Barselona (Lokal opvarmning: Angående Mig)

Siden dannelsen i 2012, har The Minds of 99 udviklet sig til at være et af landets allerbedste liveband, og de har høstet den ene gode anmeldelse efter den anden for både albums og koncerter.

De væltede Skråen Royal Stage i november til en helt igennem fantastisk koncert, hvor band og publikum nærmest smeltede sammen.

Der venter helt sikkert en helt speciel oplevelse under trækronerne i Skovdalen.

John Mogensen tribute og landets bedste liveband: To store koncerter i byen

Inden The Minds of 99 går på scenen, vil fremadstormende Barselona indtage scenen.

Barselona, der består af Rud Aslak og Rasmus Theodor er historien om et ungt DIY-band, som på rekordtid blev et af de mest lovende navne på den danske musikscene i løbet af 2017, bl.a. på baggrund af tre mixtapes, en række udsolgte koncerter rundt i hele landet, samt den skelsættende optræden på Roskilde Festival.

Siden er det kun gået fremad og deres energiske men inderlige livekoncerter er blevet et trademark. Og de har fuld fart på i 2019, hvor de er albumaktuelle med dobbeltudgivelsen “Hjertebank” og “Legebørn” som blandt andet indeholder hittet “Fra Wien Til Rom”.

Som lokal opvarming kan publikum også se frem til talentfulde Angående Mig, som i går løb med sejren i Karrierekanonen, der er et samarbejde mellem DR, Bandakademiet og Smukfest.

Hvad: The Minds of 99 & Barselona (Lokal opvarmning: Angående Mig)
Hvor: Skovdalen, Aalborg
Hvornår: Koncert kl 20.00 (Dørene åbner 18.30)
Pris: 250 kr (UDSOLGT)

Du finder mere info om koncerten her.

Del artikel

Andre læser også