Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jagter du en bolig med storkøkken? 3 tips til at forvandle dit nuværende køkken.

Af Redaktionen

Denne artikel er udarbejdet I samarbejde med virksomhederne Dubuy og Bent Brandt. Derfor kan artiklen indeholde betalte links.

Det har i mange år været yderst populært at indrette køkkenet i stil med de rå og funktionelle storkøkkener, som vi kender dem fra restauranter. Og det er ikke uden grund. Storkøkkener er nemlig designet med fokus på kvalitet og funktionalitet, og her lyder sætningen ”Pas på! Der må ikke komme fugt på bordpladen” aldrig.

Er du måske på udkig efter en bolig med storkøkken? Det kan være rigtig svært at finde, da etableringen af et rigtigt storkøkken i mindre format derhjemme, ikke er helt billigt. Det er ikke umiddelbart noget, alle kaster deres penge efter, men flere vælger til gengæld at bygge køkkener, der minder om. Du kan også renovere dit eget køkken, og uanset hvad dit udgangspunkt måtte være, kan du finde inspiration til at skabe et storkøkken derhjemme eller i en kommende bolig i denne artikel.

Rå og funktionelle overflader er alfa og omega

Noget af det allerførste, du skal kigge nærmere på, hvis du vil implementere storkøkken vibes, er rå og praktiske overflader. I et storkøkken er der ikke tid til at tørre overflader af, når der bliver spildt, og derudover bliver varme og kolde ting også sat, hvor der lige er plads, hvilket naturligvis stiller yderligere krav til bordpladernes kvalitet, slidstyrke og materiale. I rigtigt mange storkøkkener er overfladerne udarbejdet i massivt rustfrit stål, da de er nemme at rengøre og vedligeholde, varmebestandige og ikke mindst praktiske og holdbare. Du kan både indrette hele køkkenet med rustfrit stål eller blot vælge overfladerne i materialet.

Enkle rammer, hvor alt er let tilgængeligt

Storkøkkener er dog også karakteriseret ved deres enkle rammer, hvor alt køkkentilbehør, -udstyr og -service er inden for rækkevidde og let tilgængeligt. I storkøkkener finder du ikke mange låger og skuffer, da der simpelthen ikke er tid til at rode nederst i en skuffe eller inde bagved i et skab. Hvis du gerne vil implementere de enkle rammer, kan du lade gryder, pander, skåle og andet, du benytter til madlavningen hænge eller stå fremme. Du kan med fordel have et gitter over en kogeø, hvorfra gryder og pander hænger, ligesom man kender det fra visse restauranter. Hav alle de ting, du bruger oftest under madlavningen let tilgængeligt og lad resten være i skabe og skuffer.

Sæt dit eget præg på køkkenet

Selvom du er vild med de enkle og rå vibes, som storkøkkener rummer, er det også rart at kunne sætte sit eget personlige præg på køkkenet. Dette kan du blandt andet gøre ved at finde lamper, glas, serveringsskåle eller andet, som du synes tilfører det ekstra unikke og særprægede touch. Du kan eksempelvis lade dig inspirere af Normann Copenhagen, som skaber klassisk dansk design med et moderne twist. Deres enkle og farverige design kan med garanti tilføre liv og personlighed i et ellers råt og funktionelt storkøkken derhjemme i privaten.

Del artikel

Andre læser også