Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hele weekenden: IDRÆTSMØDET tilbyder gratis idrætsfest i Vestre Fjordpark

Af Michael Qureshi
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Fredag, lørdag og søndag bliver intet helt som det plejer at være i Vestre Fjordpark i Aalborg.

Det forventes at op mod 40.000 gæster besøger det rekreative område tæt på Aalborg centrum, hvor de blandt kommer til at opleve VM i faldskærm og overvære den kendte youtuber Lakserytteren duellere, eller selv prøve kræfter med en mega SUP.

Det er et alsidigt program der venter publikummet til den åbne festivaldel af IDRÆTSMØDET i Aalborg.

Der kommer nemlig i bogstaveligste forstand til at være noget for alle størrelser og alle interesser.

Det er virkeligt vigtigt for os, at der er noget at komme efter for alle,” siger koordinator ved Idrætsmødet i Aalborg, Morten Arvidsson.

“For os handler det om, at alle kan komme ud i Vestre Fjordpark og får en masse gratis idrætsoplevelser. Og måske endda prøve nogle ting, de aldrig havde tænkt sig at prøve,” fortsætter han.

Det er tredje gang IDRÆTSMØDET skal afvikles i Aalborg.

På grund af Corona har arrangementet været afholdt på forskellige tidspunkter af året – og på forskellige steder i Aalborg.

I år er det altså Vestre Fjordpark der kommer til at danne rammen om de mange forskellige idræts-aktiviteter som de gæstende kan vælge at overvære eller selv at deltage i.

Der er rigtigt mange forskellige ting, man kan komme og se eller prøve.

For eksempel er der Beach Håndbold, Dansefestival, Street idræt – eller masser af vandaktiviter i Waater festivalen,” siger Morten Arvidsson.

Hele weekenden: IDRÆTSMØDET tilbyder gratis idrætsfest i Vestre Fjordpark

Idrætsglæde og inspiration

IDRÆTSMØDET er et dobbelt-arrangement, hvor godt 800 konferencedeltager tirsdag og onsdag har diskuteret og vidensdelt i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Anden halvdel af begivenheden er åben for alle og finder sted i Vestre Fjordpark. Lidt væk fra byens centrum, men alligevel et ideelt sted fortæller Morten Arvidsson.

Vestre Fjordpark er et perfekt sted for os, da vi har muligheden for at afvikle rigtigt mange forskellige ting på samme sted.

Det betyder at det er nemt for folk at komme fra den ene sportsbegivenhed til den anden.

Og så er det jo unikt at man med blot få meters afstand kan opleve unge piger dyrke gymnastik, store mænd dyrke Buhurt, der er en form for ridderturnering – eller for den sags skyld dyrke nogle af de mange aktiviteter på vandet i forbindelse med Waater-festivalen, der afvikles sideløbende med IDRÆTSMØDET,” forklarer Morten.

Er du nysgerrig for at vide mere, så kan du følge arrangementet på Idrætsmødets facebookside eller på Mig og Aalborgs facebookside, hvorfra der vil være Livestream.

Fredag begynder livestreamen klokken 15.00, mens det begynder klokken 11.00 på lørdag.

Del artikel

Andre læser også