Nu går det løs: I weekenden er der semifinaler i Band Battle 2021
Feltet af artister til dette års Band Battle er nu skåret ned fra 30 til 12 – og semifinalerne løber af stablen denne weekend, med alt fra Hip Hop, Folk, Rock, Electro og pop på scenen.
I løbet af hele maj måned har der være en overflod af nye nordjyske talenter på Skråen. Gennem seks koncertaftener er deltagerfeltet blevet skåret ned fra 30 til 12 – henholdsvis 6 artister i Songwriter Kategorien og 6 i Band Kategorien.
I løbet af den sidste måned har man kunne fornemme en absolut fællesnævner på Skråens scene – utæmmet spilleglæde.
Der er ingen tvivl om at der har ophobet sig uforløst energi og eventyrlyst hos de nordjy- ske musikere i løbet af en Corona lockdown.
For sangskrivernes vedkommende har der været tid til fordybelse og for de kollektivt funderede bands har der været frustration. Frustration fordi øvelokaler har været lukkede og at man ikke har kunne mødes og udvikle sit samspil.
Trods coronaens udfordringer, er det et enormt stærkt felt, som spiller til semifinalerne på Skråen;
4, juni Songwriter Semifinale, med efterfølgende koncert med SILI som blev kåret som Årets Nordjyske Songwriter 2019.
5. juni, er der Bands Semifinale. Her spiller 6 oplagte bands, hvor man også kan opleve den lovende pop atlet Daniel Firth.
Songwriter kategorien har ændret sig en del i år. Da mange nye sangskrivere tyr til at producerer arrange- menter på computeren frem for at bruge den akustiske guitar, som får en naturlig konsekvens på live- scenen der kræver flere folk og teknik. Dermed ikke sagt at den gode historie og den akustiske guitar ikke er repræsenteret ved dette års Band Battle.
Band Battle på Skråen har indgået et samarbejde med DMF Aalborg (Dansk Musiker Forbund) og Korma (Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg) om at skabe workshops og feedback-forløb med mentorer der kan guide forløbets deltagere i den rigtige retning. Feedback som både henvender sig til sangskrivning, sceneperformance, musikproduktion og det generelle karrierer forløb.
Semifinalisterne har en meget bred spredning på det nordjyske landkort, med musikere fra Aalborg, Nørre Sundby, Brønderslev, Thy, Skagen og Frederikshavn.
Semifinalerne sender 3 artister fra hver kategori videre til finalen, hvor Årets Nordjyske Songwriter og Årets Nordjyske Live Band bliver kåret. Publikum stemmer én artist videre til finalen til begge semifinaler, mens dommerjuryen vælger to.
Af tidligere vindere finder man bl.a. Rikke Thomsen, Ginne Marker, Angående Mig, SILI og Én Mand Stærk som blandt andet efterfølgende har spillet support for Dizzy Mizz Lizzy, Magtens Korridorer, Poul Krebs, Benal og mange andre på Skråen, til Skovrock og Fredagsfest i Karolinelund. Så der er altså meget på spil!
4. juni – Songwriter Semifinale + Koncert med SILI
Enilora
Anne Sofie Kronborg
Iben Neergaard
Jens Stage
Pawis
Al Jacobi
5. juni – Bands Semifinale + Koncert med DANIEL FIRTH
Vingard
Danefae
Gram
Wombat Warfare
Telus
Asbjørn Glad
19. juni – Finale + Koncert med FØL SOM
Nordjyllands 3 aktuelle bedste songwritere og 3 aktuelle bedste bands mødes i det endelige slag om årets titler.
FØLSOM
Den Aarhus/Aalborgbaserede duo, består af rapperen Emmanuel Matongo der deltog i Band Battle 2018, samt produceren Frederik Reese. Deres debutsingle “Mit blod” udkom i efteråret 2019, og blev efterfølgende vindere af DR’s Karrierekanonen 2020.
Når kærlighed føles iskold og had euforiserende, som en boblende vulkan – ‘føl som’ udforsker alle afkroge af det følelsesmæssige spektrum. Med melodiske, ærlig tekster og drømmeagtige, hårdslående beats, ven- der duoen om på ordet ‘følsom’s definition, og tager dig med på en rutchebanetur gennem ungdommens op og nedture.