Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I sneglefart: Vejstrækning i Aalborg er blandt Danmarks værste i myldretiden

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Du kender det sikkert.

At sidde i kø og bare snegle afsted i bilen. Måske synes du, det er ekstra slemt nogle steder i Aalborg, og muligvis har du også ret.

For Vesterbro er faktisk blandt de langsomste i hele landet, og det har vi nu sort på hvidt.

Amagerbrogade er den værste

Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratet som for Transportministeren har opgjort en liste over de værste myldretids-strækninger i hele landet.

I myldretiden snegler trafikken på Vesterbro sig nemlig i snit med 11,3 km i timen. Ja, den kan du helt sikkert godt toppe på cykel og muligvis også på løbebåndet.

Vesterbro er placeret som nummer 10 over landets værste sted i myldretiden, og så tilgiver vi Vejdirektoratet, at de i deres opgørelse har kaldt den for Vesterbrogade.

København dominerer ikke overraskende på de langsomste vejstrækninger i myldretrafikken i hele landet. Faktisk går det så langsomt, når det er værst, at det er hurtigere at løbe.

Her topper vejstrækningen Amagerbrogade/Torvegade som den allerværste.

På andenpladsen finder man den travle H.C. Andersens Boulevard med 8,5 km i timen.

København dominerer listen

11 af de værste veje befinder sig i Københavns Kommune, mens resten er fordelt på især Odense, Århus og så Aalborg.

Vejdirektoratet har taget udgangspunkt i den del af den nævnte strækning, hvor hastigheden er langsomst. Hver strækning er cirka en kilometer lang.

Det skriver Berlingske.

 

I sneglefart: Vejstrækning i Aalborg er blandt Danmarks værste i myldretiden
Kilde: Vejdirektoratet
I sneglefart: Vejstrækning i Aalborg er blandt Danmarks værste i myldretiden
Kilde: Vejdirektoratet

Del artikel

Andre læser også