Hold motivationen under corona: SVL Coaching hjælper til varigt vægttab
Når et år slutter, og vi træder ind i et nyt, er der mange af os, der ser det som en mulighed for at viske tavlen ren og ændre vaner.
For langt de fleste handler det om at leve et liv med mere motion og sundere kostvaner – og helt konkret kan det indebære et ønske om et vægttab.
At påbegynde sådan et projekt kan være svært på en almindelig dag, men med Covid-19 hængende som en grå sky over vores hoveder, bliver det ikke ligefrem nemmere at finde motivationen.
Der er heldigvis hjælp at hente hos de kyndige eksperter fra SVL Coaching, der går ind for en realistisk tilgang til vægttab med fokus på delmål i stedet for uholdbare slankekure.
Kost og personlig træning
De to aalborgensere Malene Kobbersmed og Christian Berg står bag coaching-virksomheden, og de vil hellere end gerne hjælpe folk i gang med et varigt vægttab.
”Efter vores erfaring er der mange, der prøver hurtige slankekure, og når det ikke går godt i en periode, starter de forfra med overspisning.
Derfor vil vi gerne dele gode råd til, hvordan man får brudt den cyklus og holder motivationen,” forklarer Malene Kobbersmed.
Malene Kobbersmed selv er uddannet sygeplejerske og certificeret personlig træner og kostvejleder. Christian Berg er uddannet fysioterapeut og har ligeledes certificeret personlig træner.
Duoen er dermed godt rustet til at kunne varetage alle aspekter af et vægttab: fra kost til personlig træning og skadeshåndtering.
Gode råd til at holde motivationen
Lav nogle delmål
”Mange af os vil gerne være i mål med det samme og slår os selv i hovedet, når det ikke går som smurt, men hvis man har delmål og starter i det små, så møder man mere succes,” uddyber Malene Kobbersmed.
Disse delmål kan f.eks. være at tage trappen en dag i stedet for elevatoren, at gå lidt længere ture eller at spise nogle ekstra frugter om ugen. Disse små følelser af succes gør det nemmere at fortsætte den rigtige vej.
Det er ikke uhøfligt at sige nej
Hvis svigermor tilbyder et stykke kage, kan det være rigtigt svært at sige nej, men det er et helt okay svar.
Det handler i stedet om, hvordan du formulerer dig. Det er nemmere for modtageren at godtage dit nej, hvis du siger det på en høflig måde.
Find en træningsmakker
Sidste råd lyder på at finde en træningsmakker, da det er mere motiverende at binde snørebåndene og komme ud ad døren, når der står en person og venter på en.
Det kan være alt fra en ven til en kollega eller måske et familiemedlem, som man planlægger nogle tidspunkter og aktiviteter med.
Træn online med SVL Coaching
Har du brug for et ekstra skub til at komme i gang, tilbyder SVL Coaching også live online træning, som du kan klare derhjemme.
De tilbyder bl.a. Familietræning, Hiit, Booty Burn, Ab Attack og Full Body, som alle kan være med på uanset træningserfaring. Det er muligt at få en gratis prøvetræning, og herefter betaler du kun 99 kr om måneden for 50 hold samt 1 webinar om kost og træning.
Lyder det interessant kan du finde mere information og tilmelde dig via Facebook-gruppen SVL Online Træning.
Læs mere om SVL Coaching her.