Hittegodsauktion hitter: Køb en billig cykel på næste lørdag
Kunne du godt bruge en ny, billig cykel?
Så er der rig mulighed for at gøre et kup, når Nordjysk Auktion på lørdag d. 23. november holder hittegodsauktion på cykler for Nordjyllands Politi.
Hittegods er genstande, som er tabt eller efterladt af en person og derefter fundet af en anden person. Eller tyvekoster fra indbrud, som politiet ikke har kunne finde ejeren til.
Før eller siden skal hittegodset sendes videre til en ny ejermand, og det sker altså næste lørdag.
Byd allerede nu
Auktionen starter klokken 11.00 på lørdag, men allerede klokken 9.00 er der mulighed for at gennemse varerne.
Det er faktisk således, at man allerede nu kan gå ind i kataloget og se cyklerne og faktisk lægge et digitalt bud.
Flere af cyklerne i kataloget ser ud til at være i god stand og flere har en startpris på eksempelvis 75 kr.
Du kan se rulle igennem kataloget og se om der skulle være en ny cykel eller måske en ekstracykel i garagen til familien.
Der er pt 238 cykler på auktion.
Auktionen foregår hos Nordjysk Auktion på Skjernvej i Aalborg Øst under ledelse af auktionarius Peter Holm-Rasmussen.