Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt særligt: Brandstation holder Åbent Hus for alle her i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Nordjyllands Beredskab
Foto: Nordjyllands Beredskab

Om man er voksen eller barn, så synes de fleste, at det er ret fascinerende med brandbiler og brandmændenes udstyr.

Normalt ser man kun brandbilerne tæt på, når de rykker ud på brandslukningsopgaver, men nu på torsdag er der helt særligt Åbent Hus hos Nordjyllands Beredskab.

Det tegner til at blive noget af et tilløbsstykke, for hvem vil ikke gerne ind og se en ægte brandstation indefra og komme helt tæt på de dygtige brandmænd?

Åbent Hus i anledning af efterårsferien

Det sker nu på torsdag d. 18. oktober fra 13-15 på Thomas Boss Gade 6 i hjertet af Aalborg, hvor Nordjyllands Beredskab har base.

Det sker i anledning af efterårsferien, at brandmændene åbner op, så børn og voksne kan komme ud og få et indblik i deres hverdag.

På Facebook skriver Nordjyllands Beredskab;

“Vi holder åben brandstation på station Aalborg i efterårsferien og vi glæder os til at se masser af glade børn og deres familier, når brandmændene viser brandbilerne frem.

Brandmændene viser også, hvordan de redder personer ned fra højder og frigør mennesker, der er kommet til skade, fra biler. Du får også mulighed for, at komme ind og sidde bag rattet i en af brandbilerne.

Vores stigevogn er også kørt ud af garagen, så har du mod på at komme op i højderne og se Aalborg fra oven, så kan du få en tur i stigen, sammen med brandmændene. Du kan selvfølgelig også prøve at slukke en brand.”

Det er naturligvis gratis at komme forbi og lure lidt.

Du kan se selve begivenheden på Facebook her

Del artikel

Andre læser også