Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver Nordjyllands største gin-festival: Helmuth fylder Europahallen med gin

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Helmuth Bar & Kitchen har med god succes stablet Aalborg Gin Festival på benene.

De seneste år har de haft totalt udsolgt på deres årlige event, som også er vokset i årenes løb.

Fra at det blev afholdt på Helmuth på Boulevarden til i Odd Fellow Palæet sidste år.

Nu tager de skridtet fuldt ud og rykker deres gin-festival over i Europahallen i AKKC.

Dermed bliver der plads til ca. 1400 gæster over to dage, og de kan fylde et af Aalborgs største event-steder med gin fra hele verden.

Det bliver samtidig også Nordjyllands største gin-festival på dagene fredag d. 7. februar og lørdag d. 8. februar 2020.

Bliver Nordjyllands største gin-festival: Helmuth fylder Europahallen med gin

Smag på 70 forskellige gin

På Aalborg Gin Festival 2020 vil du opleve over 70 forskellige gin og Fever-Tree Tonic produkter, og du kan smage alt det du vil med en billet i hånden.

Billetprisen bliver fra 249 kr.

Helmuth-ejerne erkender, at det er en stor mundfuld med hele Europahallen i AKKC.

“Det er en jo en stor chance, vi tager. Den er ikke helt billig og leje. Men vi tror så meget på konceptet, og vi kunne mærke sidste år, at der var stor efterspørgsel på billetterne.

Så nu gør vi det, og giver den fuld gas,” fortæller Mathias Walther, der er medindehaver af Helmuth.

Plads til flere leverandører

Det er ikke kun antal gæster, som Helmuth har været begrænset på de seneste år. Der har også været andre udfordringer med begrænset plads.

“Vi har de forgående år været nødt til at sige nej til flere leverandører.

Så det er også en del af tanken med at udvide det til så store omgivelser.

Vi får rigtig mange forskellige gin denne gang.

Der bliver både dem, folk kender, men i lige så høj grad de her særlige fremstillede gin. Hvis man elsker gin, så skal man med her,” siger Mathias Walther.

Du får dit eget glas udleveret i indgangen og derefter kan du smage dig frem til din favorit.  I billetprisen medfølger desuden en rabatkupon på 20% til brunch på Helmuth Bar & Kitchen.

Du kan vælge imellem fire tidspunkter på de to dage.

Bemærk at de seneste år er det hele blevet udsolgt meget hurtigt, så man skal ikke vente for længe, selv om det er i større rammer nu.

Fredag d. 7. februar kl. 16.00-18.30
Fredag d. 7. februar kl. 20.00-22.30
Lørdag d. 8. februar kl. 15.00-17.30
Lørdag d. 8. februar kl. 19.00-21.30

Book billetter her

Del artikel