Så skal der stemmes: Guf & Kugler i finalen om Danmarks bedste ishus

De er forsvarende mestre med triumf efter gyserafstemning i 2018.
Nu er Guf & Kugler igen med i opløbet om at blive kåret til Danmarks bedste ishus. Sidste år var det Guf & Kugler i Nibe, som vandt afstemningen, hvor over 57.000 stemte på opdagdanmark.
Til forskel fra sidste år så er det Guf & Kugler i Slotsgade i Aalborgs midtby, som har den nordjyske førertrøje på.
Men der er i den grad brug for Nordjyllands stemmer. For lige nu er det Isvaflen i Ribe, som rimelig suverænt ligger 1’er i afstemningen.
Den første del af afstemningen gik på at finde de regionale vindere, som så røg videre i et finale-felt.
Nordjylland har tre ishuse med i finalen
Nordjylland har tre ishuse med i finalen, og ikke overraskende så har Guf & Kugler to vinderchancer.
For både deres Aalborg- og Nibe butik er med i finalen. Sidste nordjyske finale-deltager er Ishjørnet i Skagen.
“Efter nogle virkelig spændende regionale afstemninger har vi fundet årets 10 finalister.
Fra 12. april kl. 8.00 til 23. april kl. 12.00 kan du afgive én stemme på det ishus, du mener skal være Danmarks Bedste Ishus 2019,” skriver Opdagdanmark i en pressemeddelelse.
34 cm lang vaffel
Ingen tvivl om at de to søstre bag Guf & Kugler har skabt et helt fantastisk brand og ikke mindst lækre is med en masse forskellige tilkøbsprodukter.
Forleden kunne vi her på MigogAalborg fortælle om Guf & Kuglers seneste kreation Scepter som er en 34 cm lang vaffel med 10 valgfrie kugler, en flodbølge af softice, guf, drys og en vaffel på toppen.
Sandsynligvis for at undgå snyd med online-afstemning er det i denne omgang udelukkende sms’er der tæller som stemmer.
Du kan hjælpe Guf & Kugler med at vinde titlen som Danmarks bedste ishus 2019 ved at stemme lige her