Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør nytårsaften let: MENY i Kennedy sørger for en 4 retters nytårsmenu

Af Frederikke Hougaard Hansen

Nytårsaften kan være forbundet med en hel masse bekymringer.

”Har moussen sat sig”, ”Er kødet stegt korrekt”, ”Fik sovsen salt nok?” osv.

Alle vil selvfølgelig gerne gå ind i det nye år på bedst mulig vis, og der kan være tårnhøje forventninger til mad, drikke, humør og selskab.

Er du en af dem, der har ansvaret for, at dine gæster går ind i det nye år ovenpå en overdådig nytårsmenu? Så har vi her en genial og lækker ”smutvej” til dig.

MENY i Kennedy tilbyder igen i år nytårsmenuer ud af huset. Sidste år var en kæmpe succes med rigtig gode tilbagemeldinger.

”Med vores menu gør vi det let for vores kunder, så de i stedet for planlægning, indkøb og madlavning kan hygge sig sammen med venner og familie.

Samtidig får de stadig en lækker og festlig nytårsmenu til en overkommelig pris,” siger købmand, Michael Andersen, til MigogAalborg.

Få mere tid til dine gæster nytårsaften

MENY Kennedy disker i år op med en lækker 4-retters nytårsmenu til 298 kr. pr. person, bestående af:

APPETIZER
Tapas toast med anderilette og tyttebær og tapas toast med skagensalat.

FORRET
Røget laks med rygeostcreme, citronolie, parmaflager, rodfrugtchips og ærteskud. Hertil pagnottellabrød og smør.

HOVEDRET
Oksemørbrad med kartoffelgratin med emmentaler, balsamicosauce pisket med frisk smør, ærtepuré og syltede italienske svampe.

DESSERT
Praline og karamelkage med mascarpone quenelle, hindbærcrumble, skovbærcoulis og friske bær.

Få en gratis flaske crémant med i købet

Bestiller du minimum seks kuverter inden den 23. december, så får du ovenikøbet en gratis flaske Joseph Hubster Crémant d’Alsace Brut med.

En frugtig og elegant vin, der på ingen måde er knastør.

Den kan med fordel nydes til appetizeren under Dronningens nytårstale eller til desserten senere på aftenen.

På MigogAalborgs facebookside kan du lige nu deltage i konkurrencen om fire kuverter af årets nytårsmenu til en samlet værdi af 1192 kr. samt en flaske crémant.

Sådan vinder du:

Like opslaget (udgivet lørdag d. 14. december kl. 9.30)

Skriv i Facebookopslaget hvad MENY Kennedys nytårsmenu koster

Skriv mindst en du gerne vil holde din nytårsaften sammen

Er du ikke den heldige vinder, kan du bestille din nytårsmenu ved henvendelse i delikatessen i MENY Kennedy eller på hjemmesiden her

OBS: Det kan være en god ide at bestille i god tid, da MENY sidste år måtte melde udsolgt.

Del artikel

Andre læser også