Gør en god handel: Kom til kæmpe bogsalg på biblioteket

Vi har for alvor ramt en grå og lidt trist tid, men det betyder samtidig også masser af indendørs hygge, måske under et tæppe med en kop varm kakao og en god bog?
Derfor et det jo helt perfekt, at Hovedbiblioteket igen holder stort bogsalg her i Aalborg.
“For at få plads til alle de nye bøger, er vi nødt til at rydde op i de gamle. Men i stedet for at smide dem ud, giver vi dig muligheden for at overtage dem,” skriver biblioteket om bogsalget.
Bogsalget finder sted i Lille Sal fra torsdag d 12. til lørdag d. 14. december. Torsdag og fredag er der åbent fra klokken 13-18, og lørdag fra kl. 10-14.
Nyhed til bogsalget
Som noget nyt har biblioteket nu også antikvariske bøger til salg.
“Vi har masser af romaner, krimier og spændingsbøger. Mangler du bøger til dine børn eller børnebørn er der denne gange mange børnebøger i serier.
Du kan også være heldig at finde klassisk musik på vinyl og noder. Samtidig har vi også mange romaner med stor skrift med denne gang,” skriver de videre.
Du kan betale med kontanter eller med mobilepay.
Hovedbiblioteket skriver, at der er en god chance for, at der vil være kø til bogsalget, så tag gerne en podcast eller andet køunderholdning med.
Hvad: Bogsalg
Hvor: Hovedbiblioteket
Hvornår: 12.-14. december
Find mere info her.