Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode råd til jobsøgende

Af Redaktionen

Fire råd til dig, der er jobsøgende

Dette er sponsoreret indhold

Det kan være frustrerende at være jobsøgende. Har du selv været på jobjagt i en periode, ved du med sikkerhed, hvor meningsløst det kan virke at skrive og sende den ene ansøgning efter den anden – indtil du til sidst ikke kan huske, hvilke stillinger du har søgt. 

Men der er alternativer til at sende ansøgninger ud på samlebånd – uanset om du leder efter ufaglærte jobs, studiejob eller et job i den branche, du er uddannet indenfor. Vi har samlet en håndfuld af dem i det her indlæg. Leder du efter nyt arbejde i Aalborg og omegn? Så læs med, og få fire råd til jobsøgningen. 

Brug et rekrutteringsfirma 

Hvis du er ved at være godt og grundigt træt af at sende et utal af ansøgninger afsted til lige så mange arbejdsgivere, kan du med fordel overveje at benytte et rekrutteringsfirma – det kan spare dig for mange timers ansøgningsskrivning. 

Rekrutteringsfirmaet gør nemlig meget af arbejdet for dig. Du behøver blot at registrere dit CV – herefter vil rekrutteringsfirmaet hjælpe dig med at finde det rette match. Som regel vil du blive indkaldt til en samtale, som giver rekrutteringsfirmaet mulighed for at lære din profil at kende. Derefter kan de hjælpe dig med at finde det helt rette firma – og vice versa. 

Søger du et lokalt rekrutteringsfirma, tilbyder Temp-Team for eksempel rekruttering i Aalborg. Det sikrer, at du kun søger lokalt i Aalborg og omegn – og derfor ikke behøver at bekymre dig om at skulle pendle flere timer dagligt, blot fordi du mangler et job. Samtidig har du både mulighed for at finde vikariater og fastansættelser.

Tilmeld dig diverse jobsider

Det kan også betale sig at tilmelde sig diverse jobportaler. Mange jobportaler har funktioner, der gør det muligt at få notifikationer om ledige stillinger i Aalborg, der matcher din profil og din branche. 

Det er en god måde til hele tiden at have et overblik over, hvilke jobs der er tilgængelige i dit område. Derudover er det på mange jobportaler muligt at oprette sig som bruger, uploade et CV og dermed gøre det muligt for eventuelle arbejdsgivere at finde.

Har du en LinkedIn-profil, kan det også betale sig at bruge lidt tid på at finpudse din profil og opdatere dit CV. På LinkedIn har du også mulighed for at trække på dit netværk. Hvis du ikke allerede har en profil på LinkedIn, kan vi varmt anbefale at oprette en. 

Lav en plan over, hvor du vil ansøge 

Generelt er det en god idé at skabe en udførlig plan over din ansøgningsproces. Hvilke jobs ønsker du at søge? Hvornår er deadline for at sende din ansøgning? Hvad vil du nå fra den ene dag til den anden?

Lav et skema over alle de jobs, der er ledige nær dig – og som du ønsker at søge. Listen behøver ikke at være uudtømmelig – du kan altid tilføje jobs løbende, efterhånden som stillingerne bliver slået op. Når du har søgt et job, markerer du stillingen. På den sørger du for aldrig at misse en deadline. 

Samtidig kan det være rart at have et overblik over, hvilke jobs du har søgt. Det kan være med til at give dig  fornemmelsen af, at du rykker dig processen – og at du når de mål, du har sat dig. 

Hav tålmodighed – og finpuds dine evner efterhånden

De færreste får drømmejobbet efter at have sendt et par enkelte ansøgninger afsted. Du har sikkert hørt, at tålmodighed er en dyd. Og selvom om det er frustrerende at få at vide, når du allerede har mistet overblikket over søgte jobs, er det godt at have in mente. 

 Det kan nemlig være en længerevarende proces at søge et job. Det kan naturligvis være frustrerende – særligt hvis du søger job, mens du er arbejdsløs. Sørg derfor for at glæde dig over de små sejre. At komme til samtale, selvom du ikke fik jobbet, er en bedrift i sig selv – og kan være en utrolig lærerig oplevelse, der hjælper dig til din næste samtale. 

Har du sendt mange ansøgninger afsted uden held, kan du overveje at tage på et CV-kursus eller lignende. Hvis du er medlem af en a-kasse, vil små kurser eller workshops ofte blive udbudt gratis. Der er ingen grund til at være bleg for at finpudse dine evner – man kan altid blive bedre til at skrive skarpere ansøgninger og gå til jobsamtale. 

 

Del artikel

Andre læser også