Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

God nyhed: Kogeanbefalingen i Aalborg Centrum afblæst

Af Emil Kjær Jørgensen

Siden lørdag eftermiddag har Aalborg Forsyning anbefalet borgerne i Aalborg Centrum at koge vandet pga. fund af bakterier i drikkevandet. Prøver viser nu, at vandet igen er rent, og kogeanbefalingen kan derfor ophæves igen.

Det skriver de i dag på hjemmesiden Aalborgforsyning.dk

“Siden kogeanbefalingen lørdag trådte i kraft har vi i samarbejde med analyselaboratorier foretaget en række prøver af drikkevandet i det berørte område af Aalborg. På baggrund af disse har myndighederne besluttet at ophæve kogeanbefalingen.

Dermed behøver borgere, erhvervsdrivende og institutioner i det berørte område ikke længere følge de anbefalinger for brug af vandet fra hanen, som I ellers har været rådet til siden lørdag eftermiddag, og kan igen trygt drikke vandet og bruge det til madlavning uden at koge det først,” fortæller Aalborg Forsyning.

Lad vandet løbe i 15 min.

Derudover har Aalborg Forsyning en ekstra anbefaling til alle i det berørte område:

“Rørsystemet i Aalborg Centrum er blevet skyllet igennem med mange kubikmeter vand, hvilket vi drosler ned, dog vil vi fortsat udtage ekstra prøver fra vandet.

Der kan stadig være en smule vand med bakterier i dine egne rør. Derfor er det en god idé at åbne alle koldtvandshaner i ca. 15 minutter, og få skyllet dine egne rør godt igennem.

Du kan også skrue sien eller perlatoren (den lille finmaskede dyse for enden af selve vandhanen) af koldtvandshanerne og rense dem i eddike.”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien