Gin & Tonic ad libitum: Hop på helt særligt veterantog gennem Aalborg
Gin og Tonic er populært som aldrig før.
De fleste har nydt den friske, klassiske drink – måske endda i forskellige afskygninger. Men kun de færreste har fået den populære drink serveret ombord på et vaskeægte veterantog i en mængde, de fleste nordjyder forstår … nemlig ad libitum.
Denne unikke lejlighed byder sig nu.
Som et led i Aalborg Cucumber Day gør ét af verdens største ginbrands, HENDRICK’S GIN, sit indtog i Aalborg i samarbejde med Mr. Booze og DRINX: ”Hendrick’s Expressen” fueled by Drinx & Mr. Booze.
Hendrick’s Expressen køres af et festklædt damplokomotiv med plads til 158 glade passagerer.
Expressen har fra Aalborg Banegård kurs mod Aalborgs gamle Østhavn – turen går gennem blandt andet Østerådalen og Gug.
Undervejs bliver der skænket Gin & Tonic ad libitum i det fineste, klassiske britiske Hendrick’s stel, ligesom at der serveres macarons og agurkesandwich på engelske Hendrick’s kageopsatser.
Personalet om bord består af pæredanske britiske gentlemen, klædt i tweed fra 1920erne, og pyntede 1920er-ladies.
En del af Aalborg Cucumber Day
World Cucumber Day arrangeres verden over af Hendrick’s Gin, og nu lancerer Hendrick’s ”Aalborg Cucumber Day” i samarbejde med Mr. Booze og DRINX.
Aalborg Cucumber Day er en ny årligt tilbagevendende mærkedag, som fejres i Aalborg 3. lørdag i maj; i år den 21. maj.
Foruden Hendrick’s Expressens jomfrurejse fra Aalborg Banegård til Østhavnen vil der i løbet af eftermiddagen være events på en række af Aalborgs restauranter og barer med gratis Hendrick’s gin og tonic til alle, der medbringer en agurk!
Arrangementet foregår bl.a. hos Aalborg Streetfood, Ulla T, Aktuel og John Bull Pub.
Hendrick’s fremstiller forskellige smagsvarianter inden for ginkategorien – med agurk som fællesnævner. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at agurkesandwich indgår i menuen ombord på Hendrick’s Expressen!
Billetsalget er fløjtet i gang
Hendrick’s Expressen kører fra Aalborg Banegård d. 21. maj kl. 12:08.
Billetsalget er allerede startet og prisen starter fra 495 kr. Spring med om bord – læs mere om arrangementet og book din plads på toget her.