Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyllands største: Kæmpe esport-event i Gigantium aflyses

Af Emil Kjær Jørgensen

Geeks Gone Wild i januar skulle have været det vildeste til dato i Aalborg med plads til 1400 deltagere i Gigantium.

Men nu ser Lan Team Nord sig nødsaget til at aflyse Geeks Gone Wild #26 på baggrund af den nuværende udvikling af Covid-19 pandemien i Danmark.

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

Har arbejdet på alternative løsninger

Lasse Kjær udtaler sig:

“Vi har i den seneste tid ligesom mange andre fulgt med i udviklingen af pandemien, og set med skeptiske øjne er muligheden for at afvikle vores event, i sin nuværende form, med de nye restriktioner som blev indført d. 8 december, ikke muligt.

Siden da har vi arbejdet på alternative løsninger med både andre lokationer, datoer og opsætning af eventet.

Det viste sig desværre ikke at være muligt, dette blandt andet fordi alle andre events som os der afholdes i januar også skal forskydes til andre tidspunkter på året”

Geeks Gone Wild #26 skulle have været det største nogensinde, hele messeområdet var tæt på udsolgt. Der var rekordmange sponsorer og samarbejdspartnere til at bistå eventet, som skulle være med til at løfte det til helt nye højder, og derfor er det ekstra svært at skulle aflyse eventet i 2022.

Lasse Kjær uddyber:

“Alle der er en del af GGW-eventet er 100% frivillige og vi var enige om at denne gang, nu hvor det ikke kunne afvikles 2021 – så skulle det være det vildeste nogensinde – Derfor gør det ekstra ondt at skulle aflyse, da det er frivillige kræfter som skal løfte alle opgaver omkring. Men vi arbejder videre og mange af vores nuværende planer fra 2022, dem tager vi med i eventet i 2023, så der atter engang kan være kæmpe LAN event i det nordjyske.”

Få refunderet eller flyttet billetter

Det vil være muligt for alle som enten har købt en LAN billet eller til vores Fighting games turnering vil have muligheden for at beholde den til eventet i 2023 eller få pengene refunderet.

Del artikel