Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Garanti for julestemning: Her er din weekend i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Julemarked på Gammeltorv. Foto: VisitAalborg
Julemarked på Gammeltorv. Foto: VisitAalborg

Så er vi allerede nået til den sidste weekend, inden julen står for døren.

Aalborg har heldigvis masser af byde på, så ventetiden ikke føles så lang – hverken for store eller små.

Sidste chance for julestemning

Sidste weekend inden jul, betyder også (næsten) sidste chance for at komme i ordentlig julestemning.

Hvis du befinder dig i midtbyen her i weekenden, er det næsten obligatorisk lige at tage et smut forbi julemarkedet på Gammeltorv.

Det har åbent alle dage til og med 23. december, og udover de hyggelige boder, er der også masser af underholdning at se frem til:

Julemanden er på markedet lørdag og søndag fra kl. 14.00 til lukketid. Juletoget kører kontinuerligt fra fredag d. 15. november til mandag d. 23 november.

Hilmar Halmkvist er på julemarkedet fredage fra kl. 15.00, lørdag og søndage fra kl. 12.00 og fra fredag d. 13/12-23/12 fra klokken 12.00. Han holder også shows alle fredage, lørdage og søndage kl. 15.30.

Der er julefest med Julemanden, Drillenissen Hilmar Halmkvist og musiknissen Poul Aage Von Grangren alle fredage, lørdage og søndage kl. 16.00.

Du kan også tage et smut forbi Jul i Zoo, som har været en kæmpe succes siden åbningen i midten af november.

Aalborg Zoo fejrer julen med en gigantisk lysfest, hvor haven illumineres med 100.000-vis af lys, der fører dig på en stemningsfuld julerejse verden rundt. Du får en helt ny og anderledes oplevelse af haven og dyr4n4, når de tænder lys i vintermørket og fortæller om dyrenes tilpasning i den mørke tid og de kolde egne.

Jul i Zoo har åbent 1.-30. december fra kl. 16-21.

Garanti for julestemning: Her er din weekend i Aalborg

Koncert og natklub i én: Infernal laver Technotombola i Aalborg

De seneste år har Infernal sendt Københavnerne på juleferie med en god gang vodka i blodet og bas-armen højt hævet over nissehuen.

Vega har været fyldt, og festen er mildest talt gået over gevind. En slags hel-aftensforestilling med overskriften TECHNOTOMBOLA.

Men i år kan vi heldigvis også opleve det her i Aalborg, og det sker allerede i aften fra kl. 21.30.

Når Infernal entrerer scenen bliver det med fuld energi, en gennemført æstetik, smukke kostumer, specialdesignet scenografi og ikke mindst bas-arm til alle.

Efter koncerten fortsætter festen med optræden af ADHD og DJ Pelle Peter Jencel, der vil sikre at festen fortsætter for fuld ild.

Du kan finde mere info om den alternative julefest her.

Billetinfo finder du her.

Garanti for julestemning: Her er din weekend i Aalborg

Verdens største Star Wars-klub gæster Aalborg

Onsdag var en helt speciel dag for mange fans over hele verden.

Her var der nemlig verdenspremiere på den helt nye “The Rise of Skywalker”, og det var selvfølgelig også tilfældet her i Aalborg, hvor der var fulde sale i Nordisk Film Biografer i Kennedy og i City Syd.

I den anledning får biograferne besøg af The Danish Garrison – en del af 501st Legion, verdens største Star Wars-kostumeklub.

De har allerede besøg biografen i Kennedy, men lørdag d. 21. december mellem 10-20 kan du møde dem i Shoppen lige uden for Nordisk Film Biografen.

Her kan du møde Luke Skywalker, Leia, Kejseren, Stormtroppers, Rey og mange flere af de berømte Star Wars-figurer.

Man vil blive mødt af udklædte Star War-personaer, fra the Danish Garrison (en del af 501st Legion) – som alle står klar til at underholde, hilse og stille op til, hvad der helt sikkert nok skal blive en super fed selfie.

Du kan finde mere info her.

Garanti for julestemning: Her er din weekend i Aalborg

Events

20-22/12 Et Juleeventyr på Aalborg Teater

20-22/12: Julelysfest i Aalborg Zoo

20/12 Friday Jazz Jam på Fløs

20/12: Infernal – Technotombola på Skråen

21/12 Hedegaard på Space Club

21-22/12 Offentligt skøjteløb i Gigantium

22/12 Søndagstur på Kunsten

22/12 Aalborg Pirates – Esbjerg Energy

22/12 Sjov Søndagslegeland

22/12 Hygge i Nissehuset i Etly Klarborg

Del artikel

Andre læser også