Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Førerløs Fjordbus skal prioriteres: Aalborg risikerer at miste prestigeprojekt

Af Redaktionen
Eksempel på en havnebus/fjordbus - her fra København
Eksempel på en havnebus/fjordbus - her fra København

Når byrådet i Aalborg skal uddele pengene for budget 2021 til fremtidens bæredygtige projekter, kan Aalborg risikere at miste muligheden for stadig at være en del af et stort prestigeprojekt med internationalt potentiale.

Dermed kan man også miste muligheden for at skabe nordjyske arbejdspladser.

Projektet er den autonome og emissionsfrie Fjordbus-forbindelse, som i første omgang skal øge mobiliteten på tværs af Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby.

Projektet handler om meget mere end en ekstra fjordforbindelse i Aalborg.

“Det handler om at blive first mover i den fremtidige grønne mobilitetsløsning i både Aalborg og Danmark – og på sigt også internationalt.

Med Fjordbussen har vi chancen for at vise vejen inden for grøn- og digital omstilling,” forklarer Lars Jøker, direktør ved Center for Logistik og Samarbejde.

Førerløs Fjordbus skal prioriteres: Aalborg risikerer at miste prestigeprojekt
Her vises Fjordbussens testfartøj, som anvendes til at indsamle data på Limfjorden. Selve prototypen bliver en lukket færge.

Har arbejdet intenst i halvandet år

Center for Logistik og Samarbejde har sammen med blandt andet ShippingLab og LOGIMATIC  gennem det seneste halvandet år arbejdet intensivt på at nå målet med en førerløs og fossilfri Fjordbus i Aalborg.

Med en lille bid af budgettet vil Fjordbussen være klar til at sejle allerede i 2022.

“Vi taler så tit om, at vi her i Aalborg og Nordjylland altid må kæmpe for at blive hørt og komme med til ”højbords”.

Dette gør sig især gældende når der diskuteres forhold af national betydning.

Nu er Aalborg inviteret med til højbords – vi står med en åben invitation til fortsat at deltage i Fjordbus projektet.

Hvis vi ikke prioriterer Fjordbussen og skaffer den nødvendige fiansiering, så flytter både projektet og førerpositionen tilbage til København,” forklarer Lars Jøker.

Mangler 5 mio. kr.

Projektet har allerede selv skaffet 7 mio. kroner, men mangler 5 mio. kroner til fremstillingen af et prototypefartøj, hvis projektet skal fortsætte i Aalborg.

Lars Jøker opfordrer nu til, at vi står sammen i Aalborg og Nordjylland, og han slutter med et citat af Søren Kirkegaard –

“At vove er at tabe fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”

Venstre bakker blandt andet op omkring at afsætte penge i det kommende budget for 2021-2024 til en førerløs Fjordbus.

“Det vil gøre, at vi kan inden for nogle år kan skabe en ny forbindelse tværs over Limfjorden og knytte vores kommune endnu bedre sammen,” siger Jan Nymark Thaysen fra Venstre.

Budgettet fastlåses endeligt i løbet af i morgen torsdag d. 23. september.

Del artikel

Andre læser også