Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festen byen har ventet på: Nu starter Aalborgs Distortion

Af Michael Qureshi
Foto: Distortion CPH - Jacob Schørring
Foto: Distortion CPH - Jacob Schørring

De lune sommeraftener kunne næsten ikke vende retur på et bedre tidspunkt.

I dag torsdag skydes den længe ventede gade-festival i Aalborg i gang med et brag af en fest på Havnefronten.

Gadefesten der varer de næste tre dage hedder officielt Metropol Festival, men kaldes for Aalborgs Distortion blandt de unge.

Den er i hvert fald kraftigt inspireret og det tætteste Nordjylland kommer på det populære fænomen i København.

De tre dages gadefest bliver torsdag på Havnefronten, fredag i Karolinelund samt Chill i Blokken som er bag Trekanten i Aalborg Øst. Et yderst spændende tiltag at lægge en del af gadefesten derud omkranset af boligblokke.

Lørdag er den aften, det hele kulminerer med den første reelle gadefest i Aalborg, hvor området omkring Algade og Gammeltorv afspærres. Det helt store afterparty slutter Metropol-festival af på Wonderland Spritten hvor Kongsted, Mellemfingamuzik og flere landskendte dj’s sørger for, at det bliver søndag morgen, før folk kommer hjem.

Her kan man se, hvor scenerne stilles op til Metropol inde i Aalborg centrum
Her kan man se, hvor scenerne stilles op til Metropol inde i Aalborg centrum

Torsdag er det navne som Gilli, Kesi og Sivas der spiller på Havnefronten. Fredag er det navne som Turboweekend, Pharfar og Benal der fyrer den af. Lørdag er det en masse fede DJ’s og et stærkt line-up der sørger, for at Aalborg centrum kommer til at syde og boble.

Arrangør Lars Hellerup melder over for migogaalborg.dk alt klar til tre hektiske dage.

“Der er travlt og gang i den, men vi glæder os til at komme i gang, og jeg ville nok også lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg også glæder mig til det er overstået. For det har krævet en masse planlægning og praktik. Men jeg tror, at det bliver noget, som man kommer til at huske i Aalborg,” forklarer Lars Hellerup.

Der har været godt gang i salget af de såkaldte festival-armbånd, men det er stadig svært at få et overblik over, hvor mange mennesker, der i realiteten bliver en del af Metropol-festival, fordi flere af tingene er gratis uden entre.

“Hvis man skal tage udgangspunkt i den måde, de unge har taget imod konceptet på de sociale medier, så tror jeg nok, at det bliver en stor succes. Det håber og satser vi på, at det bliver,” siger Lars Hellerup.

Læs mere om programmet – se stederne og få information om armbåndene her

Læs også:

Metropol er Aalborgs Distortion: Sådan sikrer du din billet

 

Del artikel

Andre læser også