Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En særlig madoplevelse: Ny eksotisk restaurant er åbnet i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Når det kommer til restauranter i Aalborg, falder de oftest i mange af de samme kategorier.

Inden for fastfood har du klassikerne pizza, sushi og burger, og i fine dining bevæger vi os over i det franske, asiatiske, spanske og selvfølgelig danske køkken.

For de eventyrlystne foodies, der gerne udforsker de kulinariske specialiteter fra andre kontinenter, er der knap så meget at vælge mellem.

Men vi er glade for at kunne sige, at jeres bønner er blevet hørt af madguderne!

Autenticitet og knald på krydderier

I på Borgergade 25 er der netop åbnet en eritreansk og etiopisk familierestaurant kaldet Restaurant Nati, og her er der fuld fart på krydderier og autenticiteten fra dens kulinariske ophav.

Bag restauranten er ægteparret Teame Solomon og Natsnet Samuel, der begge kommer fra Eritrea, der deler madkultur med Etiopien.

Madkulturen er kendetegnet ved mange grøntsager og kylling, lam og oksekød, der alt sammen er hjemmelavet og tilberedt helt frisk.

MigogAalborg har været forbi og kastet os ud i den for os ukendte madkultur – og der var flere positive overraskelser, både hvad angår pris, mængde og den kvalitet og kærlighed, der blev lagt i maden.

Først og fremmest er der ingen kniv og gafler, så efter at have vasket hænder og afsprittet hænderne, kastede vi os over vores finger food.

En særlig madoplevelse: Ny eksotisk restaurant er åbnet i Aalborg

Maden blev serveret på bund af injera, der er eritreansk fladbrød med en pandekagelignende og svampet konsistens, som man bruger som ske til af hapse de lækre serveringer.

Vi prøvede blandt andet nummer 12 på menuen, Derho, med mør kylling i en lækker og stærk sovs serveret med kogte æg og sprødstegte grøntsager.

Der var absolut ingen tvivl om, at de sprøde og smagfulde grøntsager var dugfriske krydret med spicy og lækre krydderier, der gav en overvældende og anderledes smagsoplevelse.

En af de vildeste overraskelser er, at vores to enorme serveringer blot kostede 125 og 139 kroner, og at hver af dem snildt kan mætte to voksne maver.

Efter propfyldte maver efter det overdådige måltid, blev vi budt på lækker hjemmeristet eritreansk kaffe.

En særlig madoplevelse: Ny eksotisk restaurant er åbnet i Aalborg
En særlig madoplevelse: Ny eksotisk restaurant er åbnet i Aalborg

I Etiopien og Eritrea er det traditionen, af hele familien samles om kaffen, som er centrum for, at man taler om, hvordan dagen er gået.

Det var en lækker kaffe, der smagte anderledes og blev akkompagneret af duften fra brændende sten, som der er kultur for at bruge for at frembringe en helt særlig aromatisk duft.

Takeaway og festlige selskaber

Vi kan varmt anbefale at give Nati et visit og få en anderledes oplevelse, man ikke lige finder andre steder.

“Der findes ingen lignende restauranter i Nordjylland, så vi synes, det er dejligt at kunne udbrede vores madkultur.

Aalborg er en stor by, hvor der bor mange fra Eritrea og Etiopien, så det var oplagt at åbne vores første restaurant her,” forklarer Natsnet.

En særlig madoplevelse: Ny eksotisk restaurant er åbnet i Aalborg

Hvis man for eksempel vil prøve noget nyt, når der skal fejres fødselsdag, eller hvis man leder efter takeaway og er træt af de samme gamle klassikere, så er begge dele muligt hos den nyåbnede restaurant i Vestbyen.

Læs mere om den etiopiske og eritreanske restaurant på Nati Restaurants Facebookside her.

Del artikel

Andre læser også