Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En kæmpe favorit i Aalborg: Kan blive kåret til Danmarks Bedste Burger

Af Michael Qureshi

Gerne mindst en gang om ugen er den populære Foodtruck Chuck Wagon i Aalborg-området.

De vilde burgere fra Chuck Wagon er blevet legendariske både her i Aalborg men ikke mindst i øvrige Nordjylland, hvor han også turnerer rundt i byer som bl.a. Hjørring.

Kort fortalt er Chuck Wagon navnet på den vogn, hvori amerikaneren Mark Birschbach kreerer nogle af Nordjyllands bedste burgere.

En kæmpe favorit i Aalborg: Kan blive kåret til Danmarks Bedste Burger

 

Havde fast placering på Eternitten

Helt tilbage i januar 2019 skrev MigogAalborg, at hvis man boede i Aalborg, så SKULLE man smage Chuck Wagons burgere.

Dengang havde han en fast ugentlig placering på Eternitten, men han trak simpelthen for lange køer, så man ikke længere ville huse hans Foodtruck i det område.

Vi er ret glade for at vide, at vores smagsløg ikke fejler noget.

For tre skarpe burger-dommere har nemlig udvalgt Chuck Wagon til et skarpt finalefeltet i konkurrencen “Danmarks Bedste Burger”.

En kæmpe favorit i Aalborg: Kan blive kåret til Danmarks Bedste Burger

Den Skaldede Kok er dommer

I dommerpanelet er blandt andet Carsten Olsen – bedre kendt som Den Skaldede Kok – og han ved om nogen, hvordan en lækker saftig burger skal smage.

Nu ligger det så fast, at Chuck Wagon er udvalgt til finalen, som foregår midt i København til Copenhagen Burger & Beer Festival.

På Facebook-gruppen Danmarks Bedste Burger kan man følge nøje med i selve kåringen. Om finale-feltet skriver de;

“Mere end 250 kandidater, mere end 200 spiste burgere senere, og efter en nøje vurdering af hver oplevelse, så har de 3 dommere fundet de 9 kandidater til finalen.

Konkurrencen har været meget hård, og flere af stederne er blevet testet flere gange, for at være sikker på vurderingerne på både godt og ondt. 3 individualister, 3 smags præferencer og 3 konkurrenter.”

Chuck Wagon kommer til Aalborg-området i denne uge

Kåringen finder sted 25-27 september hvor både dommerne skal smage sige igennem de bedste burgere, men også publikum får lov til at uddele en “Folkets Pris”.

Er du blevet lækkersulten af at læse om Chuck Wagons store lækre burgere så kan du få lov til at smage i denne uge. Fredag d. 28. august rammer han Torvet i Nørresundby og lørdag den 29. august er han at finde på Frederikstorv midt i Aalborg.

Her er de 9 finalister

Bitz’s Burgers
Burger Anarchy Odense
Chuck-wagon66.dk
Grab’n Go Burgers
Hungry Dane
Kødstadens Burger Joint
Lille Ma’s
Rumbles Sydhavn
Spektakel-bar

Del artikel

Andre læser også