Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

Af Michael Qureshi

Det er ikke mange Aalborg-virksomheder, der kan prale af at have over 300 medarbejdere ansat, og samtidig hele tiden være på rekrutteringsjagt efter nye folk.

Da vi på MigogAalborg-redaktionen første gang hørte om Jysk Telemarketing, var det let nok at sætte dem i bås som endnu et telemarketingsbureau. Men det er de langt fra.

Da vi blev inviteret ud på Jysk Telemarketing af administrerende direktør John Stellan, og fik en rundtur i den store bygning, stod det pludselig klart, at det her er en virksomhed, der gør en forskel i Aalborg.

Haft 5000 medarbejdere igennem huset

Man skaber en masse arbejdspladser, og man gør tingene ordentligt. Ellers havde det haft konsekvenser.

“Vi har nok haft over 5000 medarbejdere igennem det her hus siden starten af 2002. Havde vi haft en masse løse ender, og mange klager over dårlig behandling, så kunne ingen af os i ledelsen færdes her i byen.

Vi har altid gjort en dyd ud af, at betale lønnen til tiden og behandle samtlige ansatte med respekt,” siger direktør John Stellan.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

Virksomheden blev stiftet i starten af 00’erne af Anette Koch Byrdal, og John Stellan kom ombord kort tid efter begyndelsen.

Han erkender, at telemarketing-branchen ikke har verdens bedste ry, og netop derfor har Jysk Telemarketing gjort sig ekstra umage for at skille sig ud på den positive måde.

“Jeg tror ikke, der findes et telemarketingbureau i Danmark, der ligesom os, har eksisteret i knap 16 år. Det i sig selv er en flot præstation. Vi har heller ikke et eneste år haft et negativt årsregnskab, og det er vi stolte af,” forklarer John Stellan.

Håndterer blandt andet kundeservice for Telenor

Det er heller ikke et klassisk telemarketingbureau. For hovedparten af disse er der tale om opsøgende salg og udgående opkald, men på Jysk Telemarketing er 90 procent indgående opkald.

De håndterer blandt andet størstedelen af kundeservicen for telegiganten Telenor.

De har i det hele taget kun få men til gengæld ret store kunder. Rundt omkring i de store kontorlokaler summer det af liv. Der er energidrikke i køleskabene, der er lykkehjul med præmier, som kan bruges til medarbejder-motivation.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

Det virker det som en rigtig god virksomhed for unge mennesker at prøve kræfter med, hvis man er et sted i livet, hvor man måske ikke har fart på en specifik karriere eller uddannelse.

“Jeg ser det ikke som en udfordring at have en virksomhed med så mange unge mennesker. Man tilpasser virksomheden efter dem. Vi forsøger ikke at opdrage så meget på dem, men vi går meget op i det faglige, og at de møder til tiden. De skal opføre sig ordentligt, men så har de altså også ret frie rammer herude,” forklarer John Stellan.

Mange i Aalborg har en tilknytning

“Jeg er ret stolt af, at så mange i eksempelvis Aalborg har en eller anden tilknytning til Jysk Telemarketing. Jeg bliver aldrig sur, når vi får en opsigelse, for mange af vores ansatte er her typisk i et sabbatår. De fleste skal videre, men vi har også nogle, som bliver hængende, fordi det er en sjov og solid arbejdsplads,” lyder det fra John Stellan.

Selv om man primært har unge mennesker ansat i Jysk Telemarketing, så er der tungt fokus på kvalitet.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

“Vi har COPC standard. Det er den internationale kvalitetsstandard, som man bruger på callcentre. Det går ud på krav til alt fra rekruttering, monitering, sikring af kvalitet af kaldene, ansættelsesflow og så videre.

Vi måler vores medarbejdere hele tiden, og vi synes selv, at vi er med til at uddanne dem til at håndtere gode jobs i fremtiden, hvor man lærer at handle under pres,” forklarer John Stellan.

Med sig til interviewet har han også HR-konsulent Line Elsberg. Hun har fremadrettet hovedansvaret for rekrutteringen, så jobsamtaler og ansættelser bliver mere ensartede.

En solstrålehistorie i virksomheden

Hun er selv en slags solstrålehistorie i virksomheden.

“Jeg startede her for syv år siden på telefonerne. Så jeg er et godt bevis på, at man også kan udvikle sig i virksomheden. Jeg synes, man er gode til at rekruttere indefra, hvis der bliver andre type lederjobs ledige.

Man skaber sin egen erfaring og viden, og så bliver det suppleret med relevante uddannelser. Vi har åbent 24 timer i døgnet, så der er altid brug for, at vi har nogle med ansvar til stede, og det gør, at man kan stige i graderne her, og skabe sig erfaringen inden for ledelse og drift,” forklarer Line Elsberg.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

På jagt efter nye kandidater

Hun slår fast, at organisationen hele tiden er på jagt efter nye kandidater til virksomheden, men de går efter gode profiler, der oftest har et formål med jobbet.

“Hvis man eksempelvis gerne vil have noget erhvervserfaring ud af sit sabbatår, som man kan bruge i sin videre uddannelse, så er det her et rigtig godt sted at være, da man uden tvivl vil udvikle sig fagligt og personligt i dette job.

Vi går i øvrigt efter dem med det gode humør, god indstilling og et formål med stillingen,” siger Line Elsberg.

En attraktiv arbejdsplads: Har skabt over 5000 jobs i Aalborg på 16 år

“Det er et fedt miljø at være en del af. Der er rigtig meget socialt i det. Man hygger meget med kollegerne. Der arrangeres blandt andet biografture og teamfester. Der har også været teams, som har vundet charterferier, rejser og sommerhusture.

Det sociale netværk dyrkes herude, og det er også en af grundene til, at det er et attraktivt sted at være,” siger Line Elsberg.

Del artikel

Andre læser også