Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekstra chance: Royal Run åbner op for 1000 pladser

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Deniz Holdt/Royal Run
Foto: Deniz Holdt/Royal Run

Royal Run blev lanceret i anledning af Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag sidste år.

Men det var så stor en succes landet over, at man i år besluttede at gøre det til en tradition.

Royal Run i  Aalborg bliver den 10. juni , hvor midtbyen bliver omdannet til en stor fest i anledningen af Kronprinsessens besøg i byen.

Løbet blev lynhurtigt udsolgt på samtlige distancer – både 5 km., 10 km. og Mile-distancen.

Men nu er der gode nyheder til de mest løbeglade aalborgensere.

“Der er i forvejen forhåndstilmeldt cirka 2200 mennesker, men vi har vurderet, at der er plads til cirka 1000 flere løbende på 10 km.-ruten,” fortæller arrangør af Royal Run i Aalborg, Jørgen Hein, til MigogAalborg.

Fra i morgen kl. 12 kan og frem til onsdag kan interesserede registere sig på hjemmesiden.

“Hvis vi får over 1000 tilmeldinger, så laver vi en lodtrækning i systemet for at finde 1000 tilfældigt udvalgte vindere,” forklarer Jørgen. Alle vindere får direkte besked på mail med et tilmeldingslink.

Kronprinsessen løber med på 5 kilometer-ruten og Mile-distancen.

Ekstra chance: Royal Run åbner op for 1000 pladser
Kronprinsen på ruten sidste år. I år får Aalborg besøg af Kronprinsesse Mary

Internationale studerende skal løbe med Kronprinsessen

Gammeltorv på Nytorv kommer til at danne ramme om hele løbet, og Kronprinsessen kan blandt andet se frem til at løbe med 40 internationale studerende.

“Vi vil gerne have fokus på Aalborg som en international by, og det har Kronprinsessen udtrykt stor begejstring for,” siger Jørgen Hein og fortsætter:

“Vi glæder os helt vildt til at skabe en kæmpe løbefest i hele byen, og vise Aalborg frem fra sin bedste side.”

Del artikel

Andre læser også