Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksklusiv koncert i vente: Suspekt spiller på Nibe Festival 2020

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Suspekt elsker Aalborg, og Aalborg elsker Suspekt.

Der er altid fuld smadder på, når den legendariske rapgruppe lægger vejen forbi Nordens Paris, og 27. november kan vi opleve dem i Gigantium, når de afholder en kæmpe koncert. Det kan du læse mere om her.

Og nu er der gode nyheder til alle jer, der elsker deres vilde live shows. Til sommer kan du opleve dem på Nordjyllands største festival.

Suspekt spiller Nibe Festival onsdag d. 1. juli, og koncerten bliver én af kun to sommerkoncerter i 2020. Udover Nibe spiller Suspekt også Roskilde.

Det skriver Nibe Festival i en pressemeddelelse.

”Vi er meget tilfredse med, at Suspekt føjer Nibe til deres sommer. Og selvfølgelig også at koncerten bliver særdeles eksklusiv”, udtaler festivalleder Peter Møller Madsen.

Ikke alene eksklusive – også superaktuelle

Som sagt er Nibe én af to danske sommerkoncerter, og så endda i et år, hvor Suspekt er mere aktuelle end nogensinde.

Ikke alene sælger Suspekt voldsomt mange billetter overalt og har masser af airplay. Drengene er også aktuelle med nyt album. De smed jo ”Sindssyge Ting” d. 14. februar og storhitter ligeledes med dokumentaren ”SUSPEKT” på TV2 Play.

Ubetinget kommer vi alle til at kysse Suspekt, og ubetinget kommer drengene til at kysse NIBE tilbage.

Sådan har det været de seneste 13 festivaler, og sådan bliver det garanteret også til den 14. Suspekt koncert på Nibe Festival. Der kommer helt sikkert til at ske sindssyge ting.

Eksklusiv koncert i vente: Suspekt spiller på Nibe Festival 2020

Programmet på plads primo april

De sidste brikker i det store og farverige musikalske puslespil er ved at falde på plads.

Programmet offentliggøres i starten af april.

På nuværende tidspunkt er følgende navne offentliggjort: Lukas Graham, Suspekt, Nik & Jay, Rasmus Seebach, MALURT, Alphabeat, MORTEN, Carpark North, Jonah Blacksmith, Benjamin Hav, Lars Lilholt Band, Tessa, TopGunn, IAMJJ, Jung, Jimilian, Faustix & Clara.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også