Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter udskydelse: Nu går P3 Guld endelig i luften

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: DR
Foto: DR

Tidligere på året blev dette års P3 Guld blev udskudt på ubestemt tid, men nu er der fastlagt ny dato for prisuddelingen, som afholdes lørdag den 17. oktober i Musikkens Hus i Aalborg.

Det skriver Musikkens Hus i en pressemeddelelse.

Radiokanalen P3 har tradition for at hylde dansk musik med den årlige prisuddeling ’P3 Guld’, der også har været karrierekatalysator for et væld af danske musikere.

Showet skulle oprindeligt have været afholdt tilbage i marts, men måtte udskydes på grund af de daværende omstændmiigheder. Nu er der faldet en ny dato på plads, og musikglade danskere kan således glæde sig til den 17. oktober, når P3 Guld løber af stablen fra Musikkens Hus i Aalborg.

Hylder dansk musik

Showet, der bliver sendt live på DR1, har siden sin spæde start i 2001 haft til formål at hylde aktuelle danske kunstnere og ikke mindst skabe grobund for, at nye stjerneskud får muligheden for at optræde foran hundrede tusinder af TV-seere.

“Vi glæder os til, at vi endelig kan slå dørene op til P3 Guld i Musikkens Hus.

Særligt i disse tider er det vigtigere end nogensinde at sætte fokus på den danske musikscene, og vi sætter en stor ære i at være med til at støtte op om de talenter, der kommer til at præge dansk musik i fremtiden og ikke mindst hylde de kunstnere, der allerede nu stormer frem i den danske og internationale musikbranche,” lyder det fra adm. direktør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen.

Årets vært bliver radiovært og DJ Pelle Peter Jencel, og en række danske musikere kommer til at optræde live, mens der uddeles priser til danske kunstnere, der har gjort det godt i det forgangne år.

“Dansk musik fortjener al den opmærksomhed, som den kan få, særligt i disse år hvor international musik blot er et klik væk, og fordi der bliver lavet rigtig meget godt danskproduceret musik i dette land.

Så vi glæder os til at hylde den danske musik og sætte fokus på nogle af de nye fremadstormende talenter, som vi heldigvis har mange af,” forklarer Mathias Buch, der er musikansvarlig på DR P3.

Til festen bliver der uddelt priser i kategorierne P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet. De nominerede til P3 Prisen er Jada, Clara og ArtigeArdit, mens Ganger, Patina, Tessa og Joyce er indstillet til P3 Talentet. P3 Lytterhittet offentliggøres den 5. oktober.

Ganske få billetter udbydes

Det bliver dog svært at få fingre i en billet til festen.

Grundet corona vil der kun blive udbudt ganske få billetter til prisuddelingen, og tidligere billethavere, der sikrede sig billetter som de første, vil således blive kontaktet direkte med henblik på at generhverve sig en plads i Koncertsalen.

“Vi ville ønske, at vi kunne fylde Koncertsalen med musikelskere, men vi gør alt for at sikre en god og tryg oplevelse for vores gæster i disse tider,” afslutter Lasse Rich Henningsen.

P3 Guld bliver det 28. TV-show, der afvikles i Musikkens Hus, siden koncerthuset slog dørene op i 2014.

Del artikel

Andre læser også