Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmer du om din egen lækre Deli? Aurum79 sættes til salg

Af Michael Qureshi

Hvis man er livsnyder og elsker specialiteter inden for oste, skinker, chokolade, vin, kaffe, så kender man helt sikkert populære Aurum79 i Slotsgade.

Det var i juni 2016, at Dorte Ruby slog dørene op for den lækre Deli. Hun droppede et job som direktør for Premium Business Unit i Arla for at forfølge drømmen om sit eget unikke sted i hjertet af Aalborg.

Det har i den grad også været en lille perle, der har tiltrukket de kvalitetsbevidste aalborgensere, og stedet har også udviklet sig til en lille hyggelig café ud over Deli’en.

Salg skyldes nyt topjob

Men nu er Aurum79 sat til salg. For Dorte Ruby er det med blødende hjerte, at hun må overlevere stafetten til andre, men det er der en helt speciel årsag til. Heldigvis af den gode slags.

“Det har hele tiden været planen, at Aurum79 skulle være et passions-drevet åndehul, hvor familie, passion og arbejde gik op i en højere enhed. Det har været en fest.

Nu skal jeg videre, fordi jeg er blevet hentet til en stilling i Tulip, som simpelthen er skræddersyet til mig. Som Head of Premium får jeg mulighed for at arbejde videre med alt det, jeg brænder for,” siger Dorte Ruby til MigogAalborg.

Dorte i Aalborg
Dorte Ruby

Fantastisk at mærke byens puls

Hun har nydt rejsen igennem det sidste halvandet år.

”Det har været fantastisk at komme tæt på Aalborg og mærke byens puls. Jeg har lært så mange dejlige mennesker at kende, både kunder, samarbejdspartnere og skønne passionerede deltagere i vores events på 1. sal,” fortæller Dorte Ruby.

Konceptet har virkelig brændt igennem i midtbyen.

Aurum79 tilbyder lækre varianter af skinker, som hovedsageligt er fra Toscana, hvor Dorte selv har et hus nede, et stort udvalg af diverse oste, hvoraf mange er fra Arla Unikas serie, og forskellige slags tilbehør, vine, øl, frugtsaft og chokolade.

Hertil hører også café-delen, hvor man kan få lækre sandwicher, hvor man selv vælger indholdet med kyndig vejledning fra Dorte og hendes personale eller en spændende tapas-planke.

Drømmer du om din egen lækre Deli? Aurum79 sættes til salg

Selv om Dorte Ruby snart tiltræder hos Tulip, så fortsætter Aurum79 uændret, før en anden kan overtage stedet.

“På den korte bane overtager min søn Frederik Ruby det daglige ansvar for butikken. Han har været en del af Aurum79 fra starten og glæder sig til at komme helt i front. Så jeg håber, at alle kunderne tager godt imod ham.”

Aalborg har taget varmt imod Aurum79

Hun har været glad for eventyret med Aurum79.

”Aalborgenserne har lige fra start taget helt utrolig godt imod Aurum79. Jeg er så glad for, at vi valgte Slotsgade, som er en rigtig god shoppegade med stort sammenhold,” lyder det fra Dorte Ruby.

Det er Nybolig Erhverv, der står for, at der kommer en ny ejer. De skriver følgende om butikken i Slotsgade.

“Er du interesseret i at føre et velfungerende cafe-/delikatessekoncept videre i sin nuværende form eller går du med tanker om at udleve en helt anden drøm på en super beliggenhed i Aalborg, så kontakt Nikolaj Kjelder fra Nybolig Erhverv.

Du kan se mere info på salgsopstillingen her

MigogAalborgs store fest

Kom med til AALBORG AWARDS

Vil du med til en af årets fedeste fester? Vi hylder byens bedste steder – så kommer Burhan G og giver mini-koncert og det hele slutter med kæmpe afterparty. Billetterne bliver solgt hurtigt lige nu, så skynd dig og book.

Læs mere lige her

Del artikel

Andre læser også