Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drama på travbanen: Dagens løb blev stoppet af politiet

Af Redaktionen

Der var ellers fuld galop på travbanen i Aalborg, der i dag havde sat syv løb på programmet.

Desværre blev det kun til et enkelt af slagsen, før Nordjyllands Politi kiggede forbi og satte en stopper for det hele. Det skriver B.T. 

Løbsdagen var ellers blevet afviklet som planlagt, men kl. 15.30 blev formanden for DTC kontaktet telefonisk af husets egen jurist, der fortalte om en mail fra Rigspolitiet. Heri blev det konkluderet, at der ikke måtte køres løb.

Ikke længe efter mødte politiet også personligt op på travbanen og fortalte endnu engang, at der skulle lukkes ned, da der var tale om et offentligt arrangement.

En beslutning som Lars Hellerup har svært ved at forstå, da man allerede om søndagen selv havde kontaktet Rigspolitiet for at sikre sig, at der ikke blev gjort noget forkert.

Uforstående overfor lukningen

Da man mandag eftermiddag stadig ikke havde modtaget svar, blev det derfor besluttet, at løbet skulle afholdes – hvilket som nævnt blev en kort fornøjelse.

“Jeg kan ganske simpelt ikke forstå, hvordan man i Justitsministeriet er nået frem til den konklusion, efter vi i Danmark har kørt løb i 14 dage, at man pludselig vil have, at det skal betragtes som et arrangement, fordi det er offentligt annonceret.

Og at vi derfor bryder forsamlingsforbuddet,” siger han til B.T.

Lars Hellerup sætter især spørgsmålstegn ved sidstnævnte, da alle løbene blev afholdt uden publikum på et ikke-offentligt område, som folk kunne komme ind på – medmindre de var en del af løbet.

Indtil videre bliver der ikke flere løb på travbanen – men Lars Hellerup vil nu kontakte domstolen, der én gang for alle skal se på, om travløbene i virkeligheden er imod retningslinjerne.

ANNONCE FOR AALBORGS NYE TAKE AWAY FESTIVAL

Støt lokalt og få Take Away mad fra en af byens gode spisesteder.

Måske en lækker bøfsandwich fra Svalegaarden MEST, Risotto fra La Locanda eller flæskestegssandwich fra Den Bette Kro. Priser på enten 55 kr. eller 75 kr.

Læs mere her.

Drama på travbanen: Dagens løb blev stoppet af politiet

Del artikel

Andre læser også