Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Døden er med på en lytter: Aalborg-bedemand lancerer en podcast

Af Redaktionen
Foto: Min Afsked
Foto: Min Afsked

Flere og flere hopper med på podcast-bølgen.

To piger fra København har med Mørkeland bl.a. vist, at man kan bide skeer mod selv de største som Mads & Monopolet og Her Går det Godt.

Så der er helt sikkert mange, der gerne lytter til spændende podcast.

Men det er ikke hver dag, at en bedemand ligefrem går ind og starter sin egen podcast.

Min Afsked skiller sig ud

Min afsked med butikker i Nørresundby og Aalborg skiller sig dog ud som bedemandsforretning.

De er allerede dygtige digitalt, og nu lancerer de formentlig som de første (vi har ikke kunne finde andre) i Danmark en bedemands-podcast.

Og hvorfor nu det?

“Bedemandsindustrien er en branche, som bliver anset med en god del hemmelighedskræmmeri, og det har resulteret i et ærgerligt rygte om at være grisk eller misvisende.

Min Afsked arbejder på at fjerne dødens tabu og mysterier. Podcasten giver mulighed for at italesætte nogle af de emner, der fylder meget hos pårørende, døende og dem som står tæt på – og dem, som bare er nysgerrige,” forklarer Min Afsked.

Fra december 2019 kan du derfor høre podcasten Live fra Rustvognenminafsked.dk/podcast, samt iTunes og Spotify.

Emner man normalt ikke tør spørge om

I Live fra Rustvognen kan du høre Else og Ditte, bedemændene bag Min Afsked i Aalborg og Nørresundby, fortælle om alle de emner, du ikke tør at spørge om.

“Sanne er den nysgerrige, som stiller de spørgsmål, du ville ønske, du kunne stille.

Vi kommer til at tale om …

  • Hvad laver en bedemand – egentlig?
  • Den første jul når man har mistet
  • Hvorfor er en begravelse så dyr?
  • Må man tale med børn om døden?
  • Hvorfor hedder det bedemand, og hvad har rust at gøre med jeres bil?

Det oplyser Min Afsked.

Vil mindske dødens tabu

”Det er min fornemmeste opgave at gøre døden mindre farlig.

Med podcasten vil vi gøre det mindre tabubelagt at tale om sorgen”, fortæller Else Mikkelsen, bedemand og indehaver af bedemandsforretningen, Min Afsked.

Podcasten bliver dog hverken kedelig, makaber eller tung, men en levende beretning om de valg, vi tager i livet – og især i døden.

Sanne var kommunikationspraktikant hos Min Afsked i efteråret 2018, og arbejder nu som kommunikationsmedarbejder.

“Da jeg mødte Else var jeg enormt nysgerrig og stillede en MASSE spørgsmål.

Der findes ingen dumme spørgsmål for Else og Ditte – de elsker bare at fortælle og lære fra sig.

Jeg skriver blogindlæg og laver videoer til hjemmesiden og sociale medier, for Else mener det virkelig, når hun siger at hun gerne vil mindske tabuet om døden.

Derfor fandt vi på at lave en podcast, hvor man kan få stillet sin nysgerrighed.”

Del artikel

Andre læser også