Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

Af Michael Qureshi
Morten Gamini i midten med sit team på Den Bette Kro
Foto: Johny Kristensen
Morten Gamini i midten med sit team på Den Bette Kro Foto: Johny Kristensen

Tirsdag den 18. april er det et år siden, at Den Bette Kro åbnede i Aalborg.

På rekordtid blev den et af byens mest populære nye spisesteder.

Indehaver Morten Gamini er kendt som Aalborgs ukronede smørrebrødskonge, og der har været fart på, siden “kroen” åbnede i Vingårdsgade.

Det der begyndte med at være en restaurant på lige fod med de fleste andre i Aalborg i forhold til åbningstider har imidlertid ændret sig.

For kort tid siden besluttede Gamini at ændre Den Bette Kro til udelukkende at være en frokostrestaurant. Endda på trods af at især konceptet torsdagsflæsk var et stort hit.

For Morten Gamini har det handlet om prioritere kræfterne rigtigt.

”Selvfølgelig er det lidt med blødende hjerte. Men aftenåbningerne har også kostet mange kræfter, og når vi nu så tydeligt oplever den primære interesse omkring frokost og kan leve fornuftigt af denne enkle kerneforretning, har jeg fundet det rigtigt udelukkende at fokusere min og vores energi der,” forklarer Morten.

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

Hensyn til nyresygdom

Han vedgår i den forbindelse personligt at have skullet finde en bæredygtig balance mellem et stressende liv som restauratør og hensynet til den nyresygdom, som for et par år siden var ved helt at sætte en stopper for hans arbejdsliv.

En sygdom, der heldigvis – bl.a. som følge af nye behandlingsmetoder og hans eget store, planlagte vægttab – er kommet meget mere ro om. Men han skal stadig passe på og prioritere.

Også Den Danske Spiseguides legendariske redaktør, Bent Christensen, der i 40 år har stået i spidsen for guidens bedømmelse af danske toprestauranter, er begejstret for Den Bette Kros satsning:

”Det er helt tydeligt, at Morten har fastholdt og rendyrket sit fokus på den vel nok eneste virkelige danske specialitet, smørrebrød. Det har høj kvalitet i udførsel og bliver serveret i autentiske rammer på Den Bette Kro, kan vi konstatere” lyder det fra Bent Christensen.

Overvældende succes

Når Morten Gamini gør status på det første år i spidsen for sin Kro er han lykkelig for modtagelsen blandt aalborgenserne.

”Succes’en kun et år efter åbning har været overvældende. Min drøm er blevet til virkelighed”, fortæller en lykkelig vært Morten Gamini.

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

Nu bliver alle kræfterne fokuseret på frokostsucces’en med udgangspunkt i det klassiske smørrebrød baseret mest muligt på lokale råvarer og øllet som nu også som noget nyt primært produceres i Nordjylland (Bryghuset Vendia samt Nibe og Løkken bryghuse).

Frokosten består som nævnt primært af Mortens egne fortolkninger af klassisk dansk smørrebrød i hele 27 forskellige varianter, samt danske frokostklassikere som æggekage, pandestegt kalvelever, frikadeller, hakkebøf & spejlæg, inden der kan afsluttes med f.eks. gammel ost, citronfromage eller pandekager.

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

 

Og med et års fødselsdag i morgen skulle Morten Gamini selvfølgelig lige afsløre de fem mest populære smørrebrød på Den Bette Kro. Vinderen er ikke den store overraskelse.

Top-fem, fortæller han, har tydeligt vist sig at være:
  1. Pandestegt Rødspættefilet med remoulade og citron
  2. Roastbeef med remoulade, peberrod, friterede løg og pickles
  3. ”Sol over Aalborg”, tatar af røget ål, med kapers og æggeblomme
  4. Christiansøpigens marinerede sild
  5. Æg og søkogte håndpillede rejer

Borgmesteren åbner ny burgerrestaurant i Aalborg: Gratis burgermenuer til alle

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

Del artikel

Andre læser også