Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Deler vandene med sit koncept: Fræk burgerbar vil rykke fra København til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Hot Buns PR foto
Hot Buns PR foto

Aalborg har de seneste år været slagmark for en regulær burgerkrig, hvor den ene burgerbar efter den anden er poppet op i gadebilledet.

Og nu kan der komme en helt ny (og anderledes) aktør til byen.

I går kunne vores søstermedie, MigogKbh, berette om, at den kontroversielle Hot Buns lukker og slukker i København.

Men her kunne ejerne også afsløre, at det ikke er heeelt slut med de hotte buns i Danmark.

De vil tilbage i værktøjskassen for at genopfinde sig selv med et tilpasset koncept – og det bliver både i Jylland og København.

Deler vandene med sit koncept: Fræk burgerbar vil rykke fra København til Aalborg
Hot Buns PR foto

Bekræfter planer om restaurant i Aalborg

Og i dag har Ekstra Bladet været i kontakt med en af ejerne i form af Mathias Kær. Han bekræfter, at de har planer om at åbne nye restauranter i Aalborg og Aarhus.

MigogAalborg har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mathias Kær.

Vi kan selvsagt ikke vide hvad et “tilpasset koncept” betyder, men mon ikke vi kan se frem til noget helt anderledes på burger-fronten i byen.

Hot Buns nåede kun lige at slå dørene op i Gothersgade i København tilbage i 2014, før den helt store mediemølle gik i selvsving.

Et kækt dansk svar på den amerikanske Hooters miksede snaskede burgere og sexet personale i fuld krigsmaling fik en højtråbende fløj helt op på barrikaderne.

Ironisk nok var modstanden mod de nedringende og storbarmede servitricer med til at sparke Hot Buns helt ud over PR rampen.

De er også blevet kaldt for hotpants-restauranten, og det skabte for alvor røre, da de i deres Takeaway-afdeling sammen med burgermenuer solgte sexlegetøj.

Det er faktisk ikke første gang, at Nordjylland stifter bekendtskab med Hot Buns.

Hot Buns har tidligere også haft restauranter i Skagen og i Aarhus. Men når restauranten i Indre By i København lukker, så vil man for en stund ikke have aktive restauranter.

Men nu bliver næste skridt så højst sandsynligt Aalborg og Aarhus.

Del artikel

Andre læser også