Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Chickies åbner som nyt Take Away-sted: Vil lave Aalborgs bedste Fried Chicken

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg er en frembrusende by på madfronten, og det er ingen overdrivelse at påstå, at byen har noget for enhver smag.

Noget, som vi dog endnu ikke kan prale med at have … endnu … er et madsted, der mestrer kunsten at tilberede det perfekte stykke friteret kylling.

I de amerikanske sydstater er Fried Chicken tæt på at være den uofficielle nationalret, og “retten” har da efterhånden også gjort sit indtog i resten af verden.

Derfor var det vel blot et spørgsmål om tid, før turen kom til Aalborg.

Nu kan vi nemlig afsløre, at der åbner et nyt sted med fokus på den lækre specialitet  Ved Stranden 11C.

Take away-stedet får det velklingenede navn Chickie’s.

Chickies åbner som nyt Take Away-sted: Vil lave Aalborgs bedste Fried Chicken

Hemmelig opskrift til alles smag

Manden bag gryderne er Daniel Yammine, og han nu mere end klar til at præsentere byen for sit helt nye koncept.

Daniel har selv udviklet opskriften på den helt særlige marinade, der skal sørge for, at gæsterne får sit livs fried chicken-oplevelse, når de besøger Chickie’s.

“Jeg har altid arbejdet inden for madbranchen, så det er meget naturligt for mig at udvikle opskrifter,” fortæller Daniel til MigogAalborg.

“Min mor lavede meget fried chicken, da jeg var ung, så det er den opskrift, jeg har taget udgangspunkt i og ændret lidt her og dér, sådan at Chickie’s kylling bliver noget, som alle kan lide.”

Kyllingen bliver marineret i minimum 16 timer, hvorefter den bliver friteret og serveret i bedste amerikanerstil med pommes frites, pickels og coleslaw.

Opskriften, som Daniel har brugt timevis på at udvikle, er så hemmelig, at ikke engang de kommende medarbejderne kender til den.

“Marinaden består af nogle tørrede urter, krydderier og selvfølgelig noget væske. Det er det, jeg kan afsløre,” siger Daniel hemmelighedsfuldt.

Chickies åbner som nyt Take Away-sted: Vil lave Aalborgs bedste Fried Chicken

Fuld fokus på kylling

Som vi oplevede det med det gigantiske burger-boom i Aalborg, hvor burgerbarerne skød op på hvert et gadehjørne, kunne man måske lade sig overraske over, at Daniel tværtimod vælger at kaste sig ud i et helt nyt madeventyr, der ikke før er testet på aalborgenserne.

Daniel er dog ikke i tvivl: Aalborg er klar.

“Vi har fået så mange internationale folk i byen, der er langt mere til kylling, end danskerne endnu er vant til.

Jeg er selv libaneser, mens min kæreste er dansk – og der er stor forskel på, hvor ofte vi prioriterer kylling på vores tallerkener.

Der findes så mange steder i Aalborg, hvor du kan få falafel, oksekød, svinekød … men ingen har fuldt fokus på kyllingen, og det syntes jeg var ærgerligt,” forklarer han.

Daniel er allerede i fuld gang med at omdanne lokalerne Ved Stranden, der tidligere husede Roscoe’s og senest en pølsebutik, og forventer at kunne åbne officielt i løbet af oktober.

Chickies åbner som nyt Take Away-sted: Vil lave Aalborgs bedste Fried Chicken
Illustration af kommende Chickies Ved Stranden

“Den fulde menu er endnu ikke fastlagt, men det bliver i hvert fald muligt at bestille gennemførte menuer med hele svineriet.

Jeg er i øjeblikket på jagt efter de allerbedste råvarer, så jeg er sikker på, at den unikke smag fra kyllingen også kommer til at matche resten af menuen.

Det skal ikke bare være standard.” slutter han.

Del artikel

Andre læser også