Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trist melding: Café Luna må lukke ned i flere måneder

Af Emil Kjær Jørgensen

I februar var der særdeles gode nyheder for de mange, der har nydt at besøge Café Luna på Boulevarden gennem årene.

Caféen gik ellers konkurs i december 2020, men med den tidligere dobbelte Danmarksmester med AaB i 90’erne Jacob Krüger i spidsen kunne en ny ejerkreds fortælle, at de havde overtaget populære Café Luna.

Ambitionerne for den nye Café Luna har fra starten været tårnhøje, og der er både brugt tid, kræfter og penge på at modernisere caféens interiør og ikke mindst skabe et helt nyt menukort med finalist i TV-programmet Masterchef 2020, Nanna Boje Carlsen i spidsen som ny restaurantchef og medinvestor.

(Opdatering kl. 9.30: MigogAalborg har været i kontakt med Nanna Boje Carlsen, der oplyser, at hun ikke længere er en del af Café Luna. Hun har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.)

Men nu er caféen desværre nødsaget til at holde lukket midlertidigt. Det skriver de på Facebook.

Trist melding: Café Luna må lukke ned i flere måneder
På menuen har de bland andet haft en fristende Bearnaise-burger

Lukker på grund af underbemanding

 “Jeg er super ked af at måtte meddele, at vi grundet underbemanding desværre må lukke caféen midlertidigt. Det betyder desværre også, at vi ikke kan tage imod bookinger frem til november.”
Café Luna er altså midlertidigt lukket – foreløbig frem til november.
“Vi glæder og til forhåbentligt at se jer allesammen igen, inden forfærdeligt længe,” afslutter de.

Del artikel

Andre læser også