Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byggegrunde tæt på Aalborg: Tofthøjen har skoven i baghaven og udsigt til Limfjorden

Af Aske Bisgaard Pedersen

Forestil dig, at du sidder i stuen i det drømmehus, som I har fået bygget i lige præcis de materialer, I drømte om:

Terrassedøren er åben, du kan høre fuglekvidder, en hare løber forbi… og så er der duftene.

En blanding af Limfjordens friske, salte vand og skov. Du har nemlig en af de allerbedste udsigter til Limfjorden og lige bagved ligger et skovområde.

Det bliver med andre ord ikke bedre. Og så bor I kun 15 minutters kørsel fra Aalborg Centrum.

Store grunde og skøn udsigt

I Storvorde findes nemlig Tofthøjen, der er en helt ny udstykning af parcelhusgrunde, som har det hele. Her har I mulighed for at bygge jeres drømmehus på en af de attraktive grunde med idyllisk udsigt over fjorden.

Det er ejendomsmæglerne Hansen & Thoft, der er står for salget af grundene. De startede virksomheden i 2008 og anser grundene som attraktive langt ud over det sædvanlige:

“Hvis du søger på 25 km. fra Aalborg Centrum, er det det mest attraktive område, hvor man har mulighed for selv at vælge byggefirma. Man kan også lave nogle anderledes huse.

Alle boligerne ligger højt og med en helt forrygende udsigt. Men det er klart, at dem øverst oppe ligger dejligt i læ af et træbælte og ligger højest og er dem, der har den allerbedste udsigt”, forklarer indehaver af Hansen & Thoft, Henrik Hansen.

Byggegrunde tæt på Aalborg: Tofthøjen har skoven i baghaven og udsigt til Limfjorden
Foto: Okan Gültekin

Området er lavet i to etaper. Første etape er klar, hvor flere grunde allerede har fundet sine ejere, og der er i øjeblikket 33 grunde online. Anden etape står endnu ikke helt klar, men man kan være heldig at erhverve sig én alligevel.

“Etape ét er den midterste del af udstykningen. Etape to er dem, der ligger højest. Hvis køberne har lidt tid til at vente, har vi mulighed for også at sælge dem. Der har vi allerede en køber også”, fortæller Henrik Hansen.

Institutioner og mange muligheder

Med kun 20 minutters transporttid til Aalborg Centrum, behøver man ikke gå glip af alle de tilbud, storbyen byder på. Til gengæld får man mere natur og mere nærhed, uden at skulle bo tæt.

“Storvorde er en af de mest hurtigvoksende oplandsbyer til Aalborg. En by i udvikling. Der er hurtig adgang til at bruge Aalborg midtby, og det er nemt komme på motorvejsnettet og komme enten nord eller sydpå.

Der er også gode indkøbsmuligheder, hvor der tilmed kommer endnu et supermarked inden længe. Der er et sundt forretningsliv, stort anlagt mountainbikebane, BMX-klub, håndbold, fodbold. Generelt et rigt idrætsliv”, fortæller Henrik Hansen.

Byen er pakket ind i flot natur, hvor man kan nyde naturskønne gåture, fiske i åen, sejle ud ved Mou Havn, løbe i naturterræn eller spille bold på det nyanlagte fællesareal på Tofthøjen.

I Storvorde er der tre børnehaver, adskillige dagplejere, og Tofthøjen har interne stisystemer til skolen. Området er altså ideelt for børnefamilier eller unge, der har udsigt til familieforøgelse.

Byggegrunde tæt på Aalborg: Tofthøjen har skoven i baghaven og udsigt til Limfjorden
Foto: Okan Gültekin

Tag ud og se din kommende udsigt

Som et kreativt og praktisk tiltag, har Hansen & Thoft opsat en udsigtspost. Her kan man gå op på en trappe og få godt udsyn ud over området.

“Mange af grundene indbyder til, at man bygger i niveau. Enten i forskudt plan eller i to plan. Udsigtsposten giver mulighed for at fornemme den udsigt, man kan få fra sin bolig, når man sidder i sit køkken-alrum og kigger ud over fjorden eller den hyggelige kirke i Sejlflod.”, forklarer Henrik Hansen.

Læs og se meget mere om byggegrundene på Tofthøjen her.

Del artikel

Andre læser også