Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært modeunivers i Aalborg: Butik Lundtoft har fået en flyvende start i midtbyen

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Facaden er malet hvid, og indvendigt pryder fotografier af modeikonerne Marilyn Monroe og Audrey Hepburn væggene.

Stativer og hylder med lækkert tøj i sæsonens farver lokker til at gå på opdagelse i både danske og udenlandske mærker som Rue de Femme, Ragdoll LA, Munthe, Cocouture og NUBIKK.

Slotsgade 2 må siges at have fået en gevaldig ansigtsløftning efter, at Karina Lundtoft overtog lokalerne i januar i år og forvandlede det til Aalborgs nyeste modeunivers.

Hvor adressen før husede børnebutikken Seeds, er det nu navnet Lundtoft, der står med store, hvide bogstaver på ruden.

Det er ikke et tilfælde, at det er Karinas eget efternavn, der lægger navn til modebutikken.

”Mit varemærke er, at folk kan stole på mig.

Det er ærlig betjening og alle, der kommer ind i butikken, skal have en god oplevelse,” fortæller Karina Lundtoft med et stort smil, der ikke forlader hendes læber hverken under interviewet, eller når hun betjener kunder.

Man får hurtigt på fornemmelsen, at den nye butiksejer er i sit helt rette element.

Lysten til at starte sit eget

Det har ikke altid ligget til højrebenet, at Karina skulle være butiksejer.

Selvom hun beskriver sig selv som en ”gammel tøjpige” og efterhånden har været i branchen i 10 år med opstart hos Liberty i Aalborg som 17-årig, er hun originalt uddannet social- og sundhedsassistent.

Efter 10 år i socialpsykiatrien med tunge opgaver og sene arbejdsdage, trængte hun til en luftforandring og startede sin rejse ind i detailverdenen.

Tog tilløb til at åbne egen butik

Der skulle dog gå en rum tid før, Karina fik modet til det største spring: At starte sit eget.

”Jeg har en sød mand, der bakker mig op og som i lang tid har skubbet på for, at jeg skulle starte mit eget.

Så blev lokalet her ledigt, og jeg tænkte ’okay, beliggenheden er i hvert fald ikke dum,’ forklarer den nye butiksejer.

Hun understreger også, at succesen i høj grad også skyldes opbakning fra kunderne:

”Jeg er meget taknemmelig og ydmyg over den store opbakning, jeg har mødt fra mine kunder.

Uden dem ville dette ikke være lykkedes.”

Selvom man umiddelbart skulle tro, at socialpsykiatri og detailhandel er milevidt fra hinanden, er Karina hurtig til at se lighederne fremfor forskellene:

”De kompetencer jeg har brugt i socialpsykiatrien, er fuldstændig de samme, jeg bruger nu her.

Man skal bruge empati til at sætte sig ind i, at mennesker er forskellige og har forskellige behov, man skal forsøge at løse.”

Populært modeunivers i Aalborg: Butik Lundtoft har fået en flyvende start i midtbyen

Alle skal behandles ens

Uanset hvem man er, og hvad man har brug for, har Karina Lundtoft et fast mantra, der går igen i samtlige elementer af butikken og som både hende og butiksassistenten Astrid følger.

”Alle, der kommer ind i min butik skal behandles godt.

Om du har handlet eller ej, om du er ny eller gammel kunde, det er fuldstændig lige meget.

Når du går ud af butikken, skal du have en fornemmelse af, at du har fået en god oplevelse,” understreger hun.

Vigtigt med nærhed og ærlig service

Men hvad er den gode oplevelse helt præcis?

Hos Lundtoft er det ærlig service, fleksibilitet og et bredt udvalg af varer.

”Med al den overflade vi har i vores liv med bl.a. sociale medier, tror jeg, det bliver mere og mere vigtigt, at der er nærhed og autenticitet, når folk kommer ind.

Kvinder kan godt gennemskue, hvis der står en sælger og siger ’det er pænt’ uden at mene det,” forklarer Karina.

Er du træt af diverse salgskneb, når du er ude og shoppe, er du dermed forsikret ærlig betjening hos Lundtoft, og hvis du lige glemmer at returnere tøjet indenfor de 10 dage, som står på bonen, er der også hjælp at finde.

For som Karina selv siger:

”Det er jo mig, der er i butikken hver dag.”

Populært modeunivers i Aalborg: Butik Lundtoft har fået en flyvende start i midtbyen

Kendte og nye mærker

Endnu en faktor, der slås på hos Lundtoft er, at du kan blive godt klædt på uanset din alder og budget.

Tøj findes i alle prisklasser, og der er både kendte danske tøjmærker som Rue de Femme, PBO, Cocouture og Munthe samt nye mærker som Ragdoll LA.

Lundtoft gør sig også i sko og er faktisk eneforhandler af det fede sneaker- og støvlebrand NUBIKK.

Som et led i at gøre besøget i butikken til en helhedsoplevelse, har Karina Lundtoft også introduceret både parfumer fra Laboratory Perfumes, plejeprodukter fra I Love Essentials og neglelak fra det veganske og cruelty free brand Nails Inc.

Fælles for alle mærker – og helt generelt for butikken – er, at alt får Karinas personlige kvalitetsstempel.

Vil du gerne opleve nøjagtig, hvad Lundtoft har at byde på, kan du komme med til modeshow på Mortens Kro den 11. september.

Billetter koster 325kr og kan købes i butikken på Slotsgade 2.

Følg med hos Lundtoft på Facebook og Instagram.

Del artikel

Andre læser også