Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM

Af Mads Schytte (Gastromand)
Cheeseburgers!!!
Cheeseburgers!!!

Burgerfeberen har ramt Aalborg, og det vælter frem med nye burgerbarer.

Selv de mest hardcore burger-elskere føler sig overvældet!

Tiden hvor McDonalds, Burger King og den ellers elskede “Café-Burger” var enevældige konger i Aalborg er definitivt slut!

På Gastromand elsker vi burgere – faktisk er det min livret, og jeg er nok den Gastromand, der har besøgt flest steder i Aalborg og København.

Derfor var det også oplagt, at jeg lige nappede tjansen med at vurdere byens to spritnye burgersteder.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
Branded!

Burger Shack

Denne burgerbar åbnede 1. januar i Aalborg, men er veletableret i både Randers, Herning, Aarhus og Horsens.

Konceptet er enkelt – præcis som det også skal være, når vi snakker burgere – her er gælder begrebet “Less is More” nemlig i allerhøjeste grad.

Vi snakker økologi, fokus på dyrevelfærd og ikke mindst gode råvarer lavet fra bunden.

Deres menukort er meget overskueligt – du har mulighed for 3 forskellige burgere – oksekød, kylling og vegetar.

Opbygningen af burgeren er helt simpel. Friskbagte blødeboller, økologiske grøntsager bestående af iceberg, tomat, rå løg, syltede agurker, hjemmelavet dressing – herefter er der så mulighed for oksekød med cheddarost, pankofriteret kylling eller vegetar som er en sojaproteinbøf.

Hertil kommer der fries med parmesan og frisk timian – what can go wrong?

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
Cheeseburger fra The Shack…

Cheeseburger med oksekød og kylling

Jeg har smagt deres cheeseburger med oksekød og deres kylling, som du faktisk kan få som “nuggets”, hvor det er pankofriteret kyllingeinderlår og naturligvis deres fritter med tre forskellige dips – chili-mayo, estragong mayo og “shack mayo”.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
Fritter fra The Shack…

20-30 sekunder for meget på grillen

Lad os starte med burgeren!

Lækker blød bolle, sprøde grøntsager, tilpas mængde dressing – dog en lidt for stegt bøf, 20-30 sekunder mindre havde den været helt perfekt – men det var juicy og bestemt ikke gennemstegt!

Deres “nuggets” var godt tilberedt – saftig kylling og sprød panko, og det selv om at jeg fik det hele som takeaway.

Fritterne

Fritterne var også lækre, og parmesanen er et godt twist. Jeg følte dog ikke, dressingen gjorde det store for mig – for lidt chili, for lidt estragon og til fritterne som i forvejen har både parmesan og timian bliver det faktisk lidt unødvendigt med dressing.

Igen vi er ude i detaljer.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
“Nuggets” fra Burger Shack…

Priserne

En menu koster 85 kr. med burger, fritter og en sodavand (33 cl. i dåse). Dertil kan du så købe ekstra som fx ost, bacon for 5 kr. eller en bøf for 20 kr.

Helt fair priser og i forhold til kvalitet og råvarer, så er det billigt! Godt gået.

Burger Shack
Østerågade 18a

Burger BOOM

Burger BOOM åbnede kort før jul sidste år, og ligger på Vesterbro lige ved siden af Q-Fakta.

De kører lidt samme stil som Burger Shack og som så mange andre – få burgere på kortet, som så laves efter bedste evne, det er enkelt og nemt at overskue. De bruger lige som Burger Shack også økologiske råvarer.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
3xHamburgere og 1xBurger Boom…

Burgerne

De har fire forskellige burgere på kortet – Hamburger, Cheeseburger, Chicken Burger og deres “Boom Burger”, som er Cheeseburgeren med dobbelt bøf, dobbelt ost og bacon.

Der er ikke meget grønt over denne burger, så hvis du gerne vil have salat og tomat indenbords bliver det ikke her.

Burgerne har rå rødløg, helt friske syltede agurker som de selv laver samt dressing så det er meget enkelt. Der er ingen ketchup, da Burger Boom ikke mener det hører til, dog er det muligt at få hvis du beder om det.

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
Take Away fra Boom…

Vurdering af burgeren

Lad os kigge på den. Blød bolle, god bøf, som faktisk var stegt perfekt, rigtig fint med rå løg og virkelig godt med helt frisk syltet agurker.

I forhold til Burger Shack får du en lidt større burger, jeg gætter på at bøffen er ca. 50 gram større i samtlige burgere, altså får du 400 gram kød i deres “Boom” og ja, det bliver du mæt af.

Burger BOOM
Vesterbro 68

Burgerbattle i Aalborg: Burger Shack vs. Burger BOOM
“Burger Boom”

Forskellen

Forskellen på Burger BOOM og Burger Shack er friske grøntsager, og det er meget subjektivt om du er til det ene eller andet.

Der er vildt mange steder i Aarhus og København som fx “Tommis Burger Joint” der kører samme stil som Burger BOOM hvor det er bollen, bøffen og evt. osten der spiller hovedrollen, skidt med alt det grønne!

Who is the best?

Jeg var vild med begge burgere, men fandt bollen på Burger Shack lidt bedre end på Burger BOOM – også på trods af de selv laver dem begge steder. På den anden side var bøffen bedre stegt på Burger BOOM. Dog synes jeg helhedsindtrykket fra Burger Shack var lidt bedre, og det skyldes faktisk grøntsagerne.

Smagen fra bøffen, bollen og osten dominerer meget uden grøntsager, men igen – det er subjektivt.

Hvad med fritterne?

Deres fritter er stort set identiske, hvis vi kigger på dem helt plain – jeg tror faktisk det er de samme. Ellers har Burger Shack dem med parmesan og Burger BOOM med noget smeltet ost du får med i en lille bøtte – det synes jeg så ikke var særlig godt, så undlad at bede om “Cheese fries”.

Dressing på Burger BOOM er venlig “fyld-selv-op” hvor du kan få almindelig mayonaise, med chili, hvidløg og diverse andre som ketchup, sennep, chilisauce og andet som du egentlig ikke har brug for.

Nu var jeg lidt efter dressingen på Burger Shack, da jeg mente det var overflødigt – det er det ikke på BOOM, men deres chili mayo er lavet på stødt chili, som giver en smag af “pap” eller “konserves”.

Det er som om, smagen ikke bliver helt integreret i en mayonaise, når den laves sådan – nu ved jeg det ikke med 100 % sikkerhed, men den smagte meget af den jeg nogle gange lige mixer sammen i 11. time. Det er lidt detaljer, men alligvel noget jeg bemærkede.

Priserne

Priserne er næsten samme for en menu – 80 kr. hvor du får en sodavand også 33 cl. dåse med samt fritter. Så hvem laver den bedste burger?

For mig er den en kneben sejr til Burger Shack – de virker til at være lidt mere etableret, og på nogle områder gør de det bedre, vi snakker ikke en verden til forskel her, for Burger BOOM gør det bestemt også godt!

Vi hilser begge velkommen til Aalborg!

Del artikel