Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mystik om brændende bil i Vestbyen: Politiet efterlyser vidner

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Både Nordjyllands Beredskab og politiet rykkede i nat ud til en melding om en brændende bil i Vestbyen i Aalborg.

Bilen stod i store flammer, da redningsmandskabet kom ud til Bådehavnsvej, og der var ikke meget at gøre. Den endte totalt udbrændt.

Det skriver både Nordjyske og B.T.

Politiet efterforsker nu sagen, som man betegner som mystisk, og derfor efterlyser man folk, der eventuelt har set noget i tidsrummet fra midnat og frem til 00.40.

Ejeren er uforstående

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg bekræfter over for Nordjyske, at der er noget uldent ved sagen.

“Lige hvordan det hænger sammen, ved vi ikke rigtigt. Vi har talt med ejeren, som var noget uforstående over for, hvad der var sket. I bilen fandt vi blandt en dunk – formentlig med noget brændbart væske, som er blandt de ting, vi har sikret,” fortæller Jess Falberg.

Over for B.T. uddyber dagens vagtchef Henrik Beck;

“Vi har selvfølgelig en mistanke om, at der er sket noget kriminelt, nu hvor ruden er knust, og der er gået ild i en bil, som bare har holdt parkeret,” lyder det fra vagtchefen.

Del artikel

Andre læser også