Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetter blev revet væk: Musikkens Hus klar med ekstra Harry Potter filmkoncert

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Selvom historien om Harry Potter efterhånden har mange år på bagen, bliver den magiske fortælling ved med at tryllebinde folk over hele verden.

Det er således også tilfældet her i Aalborg, og i 2017 sikrede Musikkens Hus sig rettighederne i hele Norden til at lave filmkoncerter med ikonet Harry Potter.

Premieren var helt vild med 5000 mennesker i Gigantium på den allerførste Harry Potter-film.

Siden er konceptet blevet et kæmpe hit i adskillige lande, og Musikkens Hus har fortsat med at lave det i eget hus.

Man er nu nået til den femte film i rækken, og billetterne til den første forestilling den 4. juni er revet væk.

Derfor blænder Musikkens Hus nu op for en omgang ekstra filmmagi fredag d. 5. juni kl. 19.00.

Læs også: 3 retter for 225 kr.: 13 toprestauranter er med i Aalborgs største restaurant-festival

Fremføres sammen med Aalborg Symfoniorkester

Publikum kan glæde sig til at opleve det næste kapitel i historien om den unge Harry Potter på et stort biograflærred, mens Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Timothy Henty opfører Nicholas Hoopers ikoniske musik.

Selve filmens handling starter med et oprør.

Lord Voldemort™️ er tilbage, men ministeriet for magi forsøger at holde sandheden skjult – herunder udnævnelse af en ny, magt-sulten professor i ’Forsvar mod Mørkets Kræfter’ ved Hogwarts™️.

Harry, Hermione og Ron danner en hemmelig læseklub, Dumbledores Army, hvor de sammen med andre elever prøver at lære de svære trylleformularer, der måske kan beskytte dem mod den onde Lord Voldemort™️.

Om musikken

Komponisten Nicholas Hooper, der bl.a. har været nomineret til en ’World Soundtrack Discovery Award’, bruger eksperimentelle teknikker og unikke instrumenter til at komponere to nye hovedtemaer, der ikke kun afspejler Dolores Umbridge, men også Voldemorts indvirkning på Harrys psyke.

Præcis ligesom sidste gang fremføres filmene på storskærm med engelsk tale og danske undertekster, imens det live symfoniorkester spiller sig smukt ind i hjertet og øregangene på publikummet.

Hvad: Harry Potter og Fønixordenen
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 5. juni kl. 20.00

Du kan købe billetter til Harry Potter og Fønixordenen

Del artikel

Andre læser også