Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Better World Fashion: Bæredygtig Pop Up er åbnet i Walther i Aalborgs midtby

Af Michael Qureshi

Aalborgs midtby har fået en helt ny butik.

Ja, faktisk er det en butik i en butik.

Det bæredygtige Aalborg-brand Better World Fashion er nemlig flyttet ind med en pop-up shop hos Walther på Nytorv julen over.

Better World Fashion producerer jakker, tasker, forklæder og andre livsstilsprodukter lavet af aflagte skindjakker, brugte plastikflasker og andre tekstiler der skulle have været smidt ud.

Alle produkterne er derfor 100% unikke og 98% genbrug.

Måtte rykke ud af Jul i Zoo

Better World Fashion var ellers en del af Jul i Zoo hos Aalborg Zoo, men grundet nye Corona-restriktioner blev juleværkstedet lukket ned.

Thomas Thomsen fra Better World Fashion måtte derfor i en fart se sig om efter en ny mulighed for en jule-pop-up shop i Aalborg.

Et opslag på Facebook gav gevinst, da Torben Walther, indehaver af tøjbutikken Walther, var hurtig til at gribe bolden og inviterede et nyt bæredytigt brand indenfor i den store butik i Aalborgs midtby.

“I disse Corona-tider må der tænkes alternativt, og det er fantastisk, hvis vi kan hjælpe hinanden i denne mærkelige tid.

Vi har brug al den aktivitet, og liv vi kan få skabt i Aalborg City. En bymidte med puls er vigtig for Aalborg.” siger Torben Walther.

Stor interesse

Thomas Thomsen hos Better World Fashion glæder sig over en varm modtagelse blandt kunderne i Aalborgs midtby.

“Vi har oplevet stor interesse for vores produkter. Især vores bæredygtige forklæder er utrolig eftertragtede,” forklarer han.

Hvad: Better World Fashion Pop Up
Hvor: Walther, Nytorv 9, 9000 Aalborg
Hvornår: I første omgang frem til efter nedlukning af detailhandlen

Del artikel

Andre læser også