Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle kan stille op: Hvem er Aalborgs bedste til karaoke?

Af Stine Kjølby Christensen

De fleste gør det.

Enten i badet, foran spejlet med hårbørsten, eller når der kommer lidt alkohol i blodet.

… Her er der selvfølgelig tale om at skråle med på de største sange og leve sig ind i livet som popstjerne.

Karaoke er en evig kilde til sjov og spas, og nu er det tid til at finde Aalborgs bedste karaoke-sanger.

Sådan tilmelder du dig

Café Frederiksberg inviterer nemlig igen til “Aalborg Mesterskab i Karaoke 2020”, og denne gang er der hele to indledende runder: d. 24. januar samt 12. juni.

Det hele kulminerer med den store finale fredag den 23. oktober, hvor Aalborgs bedste karaoke-sanger skal findes.

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding skal ske på tilmeld@gribmikrofonen.dk.

Sangen du vælger at synge, skal være tilgængelig på YouTube.

Vinderen af ”Aalborg Mesterskab i Karaoke 2020” bliver fundet ved publikums afstemning og et dommerpanel.

Lækre præmier på spil

Skulle du gå hele vejen kan du se frem til en førstepræmie i form af et gourmet weekendophold for to personer til Hotel Amerika i Hobro.

Konferencier og showmaster Johnny Hurup styrer som altid løjerne fra scenen, og der er masser af fede præmier til alle deltagere.

Derudover bliver der også trukket lod om præmier til publikum, hvor du kan vinde alt fra gavekort, middage, shots, T-shirts, specialøl, helflasker, koncertbilletter, champagne, cocktails, en tur i en Ferrari og meget mere.

Hvad: Aalborg Mesterskab i karaoke 2020
Hvor: Café Frederiksberg
Hvornår: 24. januar (1. indledende runde), 12. juni (2. indledende runde) og 23. oktober (Finale)
Pris: Det er gratis at deltage.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også