Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-pige nomineret til Årets Youtuber: 185.000 følger Kristine hver dag

Af Michael Qureshi
Kristine Sloth
Kristine Sloth

Af Kathrine Larsen

Kristine Sloth på 17 år fra Aalborg er ikke en helt almindelig teenager. Kristine er YouTube-stjerne og lægger videoer op på hendes YouTube kanal, som når ud til hendes 184.768 abonnenter.

Derudover har hun en anden kanal, Kristine Sloth Second, med 86.354 abonnenter.

Ifølge Kristine selv laver hun videoer om beauty men også generel underholdning. Tager man et hurtigt kig på Kristines videoer, vil man også hurtigt opdage, at youtuberen kommer vidt omkring i teenage-universet.

Hun diskuterer og afprøver makeup, viser hendes forskellige tøj-outfits, møder danske kendisser, og tager personlige hverdagsemner op, såsom hvor fjollet det er at være pinligt berørt over kropbehåring eller strækmærker.

Kristine er faktisk så populær på YouTube, at hun er blevet nomineret som Årets Youtuber, til Guldtuben 2016. Guldtuben samler og hylder de største danske youtubere. Nomineringerne og vinderne er afgjort af den danske befolkning.

Udover at blive nomineret som årets Youtuber, er Kristine også nomineret i kategorierne Årets Vlogger og Årets Style.

Guldtuben finder sted i morgen lørdag d. 24. september på Det Kongelige Teater i København, og selvfølgelig skal den nominerede Kristine med.

Kristine Sloth

Kristine som også var med sidste år, har store forventninger til showet.

”Sidste år var fedt, men der var alt nyt. Denne gang bliver showet meget større. Der kommer flere mennesker i og med det kommer til at foregå på Det Kongelige Teater”, fortæller hun.

Årets Guldtuben bliver også vist på TV3+, og om det siger Kristine

”TV-branchen er ved at opdage YouTube-verdenen. Ingen over 25 år aner, hvad det er, så vi håber, det vil være med til at sætte fokus på det, vi laver, og skabe noget respekt omkring det.”

”Guldtuben er den største ting for os Youtubere, fordi det ligesom hylder, det vi gør. Det er ligesom juleaften eller nytårsaften. For mig er det lige så vildt som at få huen på hovedet i gymnasiet. Det er den eneste aften om året, der hylder det arbejde, vi gør”, fortæller Kristine om, hvordan hun oplever Guldtuben.

Kristine er meget beæret over at være nomineret til Guldtuben. Hun er især stolt over nomineringen som Årets Youtuber. ”Det er mega bekræftende, og det er super fedt at se, det man laver giver pote. Årets Youtuber er den ypperste kategori, så det er bare super fedt at være en del af det.”

Kristine Sloth

Når man spørger Kristine Sloth, hvad det er, YouTube kan i forhold til så mange andre medier, svarer hun ”Det kan rigtig meget mere end billeder og Instagram. Her kan jeg komme ud med mine holdninger. Jeg kan dele mine egne erfaringer med andre unge piger, som måske har det svært eller har oplevet noget lignende. Folk hører mine ord. Fjernsynet er ikke lige så gennemtrædeligt. Jeg har ikke nogen redaktør, der bestemmer, hvad jeg må sige. Jeg er min egen chef.”

Kristines følgere på YouTube er piger i alderen 10-18 år, og hun oplever ofte, de kommer op til hende. ”Det er fedt, når de kommer op og siger, jeg er har reddet deres dag eller noget.”

Men det er ikke kun positivt at være en YouTube-stjerne. ”Folk har en mening om mig, før jeg har mødt dem, og så skaber de kontakten ud fra, hvad de tror, de ved om mig. Men så har jeg lært, jeg skal gøre, hvad jeg kan for at modbevise det negative, hvis folk synes, jeg er for spydig eller for meget, for det har ikke noget hold i virkeligheden.”

”Hvis jeg er til en bekendts fødselsdag her i Aalborg, har jeg da oplevet, at nogle står og hvisker i hjørnet om mig. Folk oppe nordpå kan godt synes, det er mærkeligt, jeg kan være mig selv. Det kan godt være en udfordring at være speciel heroppe,” fortæller Kristine videre.

Kristine Sloth er meget taknemmelig for de ting, hun har oplevet i forbindelse med hendes YouTube-rejse. ”Man kan lave alt. Intet bliver holdt udenfor. Det bedste for mig personligt, er at jeg har haft mulighed for at få så fede oplevelser og møde så fede mennesker. Det har også givet mig mulighed for at skrive to bøger.”

Kristines videoer er fyldt med energi og latter, og ifølge Kristine selv er det 100% hende selv. ”Men man bliver nødt til at skrue 30% op på speeden. Man bliver nødt til at være nærværen. Jeg skruer op for humøret. Men hvis jeg har en dårlig dag, så siger jeg også, jeg har en dårlig dag. Jeg vil ikke sidde og lade som om”, fortæller Kristine.

Modsat Kristines venner som går i skole, arbejder Kristine som fuldtids youtuber. Det er Kristines job at være opdateret på de sociale medier, og derfor har hun også et anderledes forhold til de sociale medier end hendes venner. ”Jeg synes, jeg er god til at lægge min telefon væk i sociale sammenhæng, hvor andre sidder med snuden i telefonen. Når man gør det hele dagen, så bliver man mættet af det. Når de andre er i skole, svarer jeg på mails og opdaterer sociale medier.”

Men det er ikke altid lige let at lave noget, der er anderledes end vennerne. ”Jeg kan godt føle, jeg går glip af noget, det kan godt blive lidt ensomt. De andre går i skole, de har forskellige arrangementer, gymnasiefester og fredagscafeer. Jeg kan godt savne at have at fri, når klokken ringer, at have en fast rutine. Men på den anden side så kan ikke finde ud af det. Jeg hadede at gå i skole og gøre det samme hver dag. Derfor er det jeg laver nu ideelt for mig”, slutter Kristine af.

Vi krydser fingre for Kristine imorgen aften, når vinderne bliver udråbt til årets Guldtuben, og ønsker hende held og lykke.

Du kan finde mere information om Guldtuben her, og Kristines youtube-kanal finder du her.

Del artikel

Andre læser også