Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Karneval kan slå rekord: Det kan du glæde dig til i år

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Karneval
Foto: Aalborg Karneval

I morgen sker det endelig: Nordeuropas største karneval er igen klar til at pakke Aalborg ind i fest, farver og masser af kærlighed.

Temaet i år er “De fire årstider”, som jo kan fortolkes helt frit.

Èn ting er dog sikkert; Vi får hverken besøg af årstiderne efterår og vinter, da vejret tegner til at blive helt perfekt med både tørvejr og fine temperaturer – læs mere om det her.

Sidste års karneval skrev sig ind i historiebøgerne med det højeste deltagerantal i paraden nogensinde, da hele 80.000 deltagere festede i Aalborgs gader.

“Det er altid svært at spå om, men vi regner med cirka samme antal i år,” fortæller Aalborg Karnevals daglige leder Kresten Thomsen.

Der er dog absolut mulighed for, at man overstiger rekordantallet fra 2018.

Kæmpe konfettitårn på Vesterbro

Deltagerne i paraden kan, udover en kæmpe folkefest, blandt andet se frem til et gigantisk konfettitårn ovenpå Cimbertyren, som bliver skudt af løbende.

“Vi har købt over 100 kg konfetti, så der bliver masser af fest og farver,” lover Kresten.

Aalborg Karneval har paradestart i Nørresundby kl. 10.00, fra Skat kl. 10.30 og fra Haraldslund kl. 11.00.

Fed musik i vente

Traditionen tro fortsætter festen inde i Kildeparken, hvor der allerede er underholdning fra klokken 11.00.

Musikprogrammet til dette års karneval byder på i alt otte headline-kunstnere.

Med to store svenske navne som AronChupa og Vigiland, og yderligere seks danske kunstnere som BroBrandon BealFaustixSnavs, Navid og Djämes Braun bliver 2019 et festfyrværkeri af populære kunstnere, hvor karnevalisterne både kan synge med og får ny musik i ørerne.

“Vi glæder os helt vildt til at feste med alle deltagerne, og så kan vi selvfølgelig kun opfordre folk til at bakke op om festen ved at opføre sig ordentligt, passe på hinanden og bakke om på karnevallet ved at købe et loyalitetsarmbånd,” siger Kresten.

Pas på hinanden

Nordjyllands politi er klar med 6 gode råd på Facebook, så alle får et sjovt og roligt karneval:

1) Få noget ordentlig morgenmad. Ja, det lyder da hyggeligt med et halvt rundstykke med pålægschokolade og 1-2-3-4 sidevogne til, men det er ikke en ordentlig bund. Tænk på, at dit næste måltid måske først er klokken 16.

2) Planlæg din brandert. Det lyder nederen og underligt og voksent, bevares, men det ér bare ikke fedt at blive smidt med en taxa hjem klokken 13, fordi man har drukket for meget morgenmad.

3) Drop stofferne. Et karneval med 100.000 mennesker er ikke dagen, hvor du har lyst til at få en psykose (det har man faktisk aldrig lyst til at få).

4) Hold fast i vennerne! Og snak endelig med dem. Sig til, hvis du skal over for at snakke med hende i Pikachu-kostumet, eller hvis du skal finde et sted at tisse, så de kan vente på dig.

5) Begrav stridsøksen (og karnevalsvognen)
Skal du i kilden, eller gider du ikke slæbe på din vogn mere, så husk, at du kan begrave den over for Kildeparken. Så bliver der kvitteret med en øl og en highfive.

6) Tømmermændene kommer i løbet af aftenen, så hvis du ikke kan holde til at smutte i byen efter 12 timer i sprit, så husk at have tanket op på chips, panodiler og Sex and the City derhjemme. Så er du klar igen søndag.

Du kan læse mere om Aalborg Karneval her.

Del artikel

Andre læser også