Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-iværksættere henter 300.000 til underbukser

Af Michael Qureshi

Med sloganet ”Vi tænker på dine testikler” går tre unge iværksættere til kamp mod den generelle opfattelser af underbukser til mænd med deres nye opfindelse af underbeklædningen.

Underbukser skal være behagelige at have på, og det betyder ikke, du skal gå på kompromis med stil.

Det er de tre unge iværksættere Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak fra Aalborg, som har tøjmærket SNT, der står bag projektet.

I stedet for at tage et lån i banken for at realisere deres idé om at revolutionere underbuks-branchen til mænd, startede iværksætterne i stedet en crowdfunding kampagne på Kickstarter.

Og herfra er det gået stærkt.

Drengene har på nuværende tidspunkt indsamlet over 300.000 kr. til deres banebrydende idé, og over 700 har valg at støtte kampagnen. Målet var at indsamle 80.000 kr., men med over 300.000 kr. og med over et døgn tilbage, har opbakningen til projektet været overvældende.

Det har ikke kun været i Danmark, at interessen har været stor. Virksomheden har solgt til Asien, USA, Canada, Australien, New Zealand, Saudi Arabien og Europa.

Underbukser

Underbukserne er inspireret af det danske militær. De er testet under de hårdeste forhold, og er nu designet og klar til hverdagsbrug.

Ideen med underbukserne er, at det skal være behageligt for mænd at have underbukser på. I modsætning til de konventionelle underbukser, som er lavet af bomuld, er disse lavet af microfiber polyamid, som er en kombination af silke- og uldproteiner.

Denne kombination har de unge iværksættere selv udviklet i gennem to år.

Underbukserne er svedtransporterende og er udviklet til at tilpasse sig kropstemperaturen. Dette betyder, at man vil opleve en reducering af irritation og lugt, som man måske har oplevet ved andre underbukser.

Ydermere, er stoffet i stand til at holde på varmen i koldt vejr, men også at komme af med varmen hvis temperaturerne stiger.

Underbukser

”Vi tænker på dine testikler. Ved at tage udgangspunkt i et produkt, oprindeligt designet til langt mere ekstreme forhold end nogen af os oplever i vores hverdag, har vi skabt det perfekte par underbukser, til netop hverdagsbrug”, fortæller medstifter Christoffer Bak.

Drengenes revolutionerende ideer har ikke kun været begrænset til underbukser. Med deres tøjmærke SNT har de også designet pæne bukser til mænd, men som føles lige så behagelig at have på som joggingbukser. Også de har været et stort hit.

Men nu er turen altså kommet til det inderste lag..

Hvis du vil støtte de unge iværksættere med deres kamp mod ubehagelige underbukser, kan du donere til deres crowdfunding kampagne og læse mere her.

Læste du?

Landets sjoveste arbejdsplads? Opskriften på Aalborg-firmas succes

Aalborg-iværksættere henter 300.000 til underbukser

Del artikel

Andre læser også