Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejligheder

Af Nathalia Hentze Nielsen

Konceptet med hotel-lejligheder er sådan set meget ligetil.

Du henter din nøgle i receptionen eller i nøgleboksen og låser dig ind i en fuldt møbleret to- eller treværelseslejlighed, hvor du kan bo så lang eller kort tid, du har lyst til.

Det eneste du behøver at medbringe er dig selv – og tandbørsten.

Alligevel har fænomenet, også kaldet hotel apartments, ikke vundet lige så meget frem rundt om i Danmark som i resten af verden.

Det var i hvert fald tilfældet, indtil Aalborg Hotel Apartments åbnede dørene på Venøsundvej i den østlige del af Aalborg sidste år.

”Vi har haft et år med rigtig stor efterspørgsel og succes,” fortæller hotel manager Thor Bastholm.

At boligerne er blevet taget godt imod er bestemt ikke en overdrivelse.

På Booking.com, en af verdens største hotelbooking-sider, er gæsterne mildest talt begejstrede og har givet Aalborg Hotel Apartments en rating på 9.4 ud af 10.

Det er navnlig besøgende familier, der uddeler de mange stjerner, og som har tildelt stedet titlen ’top-rated by families’.

”Vi kan fejre et års jubilæum her i juni, og i kraft af den gode modtagelse fejrer vi det med at starte næste store projekt,” forklarer Thor Bastholm og løfter dermed sløret for det nye byggeprojekt.

Aalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejligheder

Mere end 40 nye hotel apartments på vej

På den nuværende adresse består Aalborg Hotel Apartments af 28 to- og treværelseslejligheder.

Med tilføjelsen af de 46 nye lejligheder næste år – hvoraf flere også bliver mindre lejlighedstyper – bliver der endnu flere alternativer til de klassiske hotelværelser.

Hvis du undrer dig over forskellen på et traditionelt hotelværelse og en hotel-lejlighed, er det kort og kontant, at du i lejligheden har alt det, du har brug for.

Fra vaskemaskine og tørretumbler til et fuldt udstyret køkken (opvaskemaskine inklusiv) og en komfortabel stue.

Eller som Thor Bastholm lynhurtigt opsummerer det:

”Du har alt, hvad du skal bruge uden en hel masse bøvl.”

Han håber, at flere aalborgensere får øjnene op for potentialet, især til sommer hvor masser af familier og venner valfarter til Nordjylland for at være sammen.

I stedet for at slå sovesofaen ud til svigerfamilien og gå klos op ad hinanden hele dagen, slår han på, at det er oplagt at booke en hotel-lejlighed.

Man kan også lade sig inspirere af Aalborg Hotel Apartments mange tyske og norske gæster, der udnytter den gratis parkering og bruger lejlighederne som en base, mens de kører Nordjylland tynd efter oplevelser.

I mangel på bil afgår busser næsten lige udenfor hoveddøren og tager 15 minutter til centrum.

Aalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejlighederAalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejlighederAalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejligheder

Minimalistisk skandinavisk stil

Lejlighederne er indrettet i den skandinaviske stil med masser af lys, moderne møbler og hjemlige bekvemmeligheder som fryser, gulvvarme, lynhurtigt Wi-Fi og TV i både stue og soveværelse.

På nuværende tidspunkt kan man vælge mellem en toværelseslejlighed på 50 m2 eller en treværelses på 70 m2 – begge med udgang til en altan, hvor man forhåbentligt også i år kan nyde det danske sommervejr.

Jo længere et ophold man booker, jo billigere bliver det med priser fra 500 kr per nat. Det er dermed meget konkurrencedygtige priser ift. byens hoteller.

Læs mere om Aalborg Hotel Apartments og book her.

Aalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejlighederAalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejlighederAalborg Hotel Apartments fejrer succesfuldt år: Udvider med nye hotel-lejligheder

Del artikel

Andre læser også