Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg får måske fræk sexmesse til byen

Af Redaktionen

Det var lummert forleden i København, hvor der blev åbnet op for en weekend med erotik, sex, strip og frækt legetøj.

Sexmessen Erotic World, den største af sin slags herhjemme, inviterer nysgerrige danskere indenfor i en verden, som normalt ikke ser dagens lys.

I fremtiden behøver aalborgensere måske ikke tage den lange tur til hovedstaden, for planen er, at Aalborg også skal være vært for arrangementet engang.

Valby Hallen i København slog forleden dørene op til en fræk sexmesse, hvor nysgerrige danskere kunne få inspiration til sexlivet, møde andre med samme passion for BDSM eller måske købe frækt sexlegetøj med hjem.

Uanset om du har prøvet lidt af hvert i dobbeltsengen, eller om du er en smule mere konservativ, når det kommer til sex, var der masser at opleve.

Køb eller prøv sexlegetøj

Flere og flere danskere får øjnene op for sexlegetøj og dets mange muligheder for at krydre sexlivet. Det er derfor heller ikke uvant for de fleste at have lidt frækt legetøj derhjemme.

Uanset om du har et indgående kendskab til udvalget af sexlegetøj, eller om du er ret så uoplyst på området, er der grund til at tage en tur rundt til de forskellige stande, som forhandlere og producenter af sexlegetøj står bag under sexmessen.

Ved standene kunne man se det nyeste nye voksenlegetøj. De modige kan desuden vælge at teste sexlegetøjet ganske gratis. Det eneste krav er, at man lader sig interviewe før og efter, man har fornøjet dig med legetøjet.

Masser at se

Der var masser at se, hvor der på scenen blev fremført diverse frække shows. De besøgende kan blandt andet se frem til mande- og kvindestrip adskillige gange i løbet af de tre dage, som arrangementet varer.

Seneste nye mode inden for lummer mundering bliver fremvist på catwalk – et traditionelt modeshow med et frækt twist.

Der er god mulighed for at gå fra arrangementet som en bedre elsker takket være de mange foredrag og workshops, som bliver afholdt i løbet af messen.

Er du eksempelvis nysgerrig på BDSM eller tantrasex, kan du blive klogere, når eksperter deler deres erfaringer og giver tips og tricks.

Aalborg skal også lægge by til

Hvis du er nysgerrig på arrangementet, men ikke rigtig kan overskue den lange rejse over Storebælt, er der gode nyheder til dig og andre aalborgensere, for Erotic World kigger måske forbi Nordens Paris i en nær fremtid.

Arrangør Dennis Møller fortæller i hvert fald, at der er store drømme og visioner med den frække messe, som naturligvis ikke er forbeholdt københavnere, men som nok alligevel ender med at tiltrække flest derfra, grundet messens placering.

Drømmen er, at flere af de store byer i landet skal lægge by til den erotiske messe engang i fremtiden. Øjnene er således rettet mod Aarhus, Odense og naturligvis Aalborg.

Hvor og hvornår sexmessen i givet fald skal afholdes i Aalborg, vides endnu ikke. Ligesom der heller ikke er planlagt arrangementer i andre af storbyerne.

50 år siden første sexmesse på dansk grund

1969 var året, hvor danskerne for første gang kunne stifte bekendtskab med en sexmesse på egen grund. Dengang var det KB Hallen, som lagde lokaler til.

2019 er således 50-året for den første sexmesse på dansk grund, hvorfor der vil blive gjort særligt meget ud af festlighederne i år, når Erotic World løber af stablen.

Erotic World afholdes i Valby Hallen fra fredag d. 5. til søndag d. 7. april.

Del artikel

Andre læser også