Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg får andenplads på uheldig liste

Af Redaktionen

Antallet af personer, som er testet positive for klamydia, er, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen, faldet fra 2016 til 2017.

Der er dog stadig alt for mange, som bliver inficeret med sexsygdommen, der let kunne være undgået ved brug af kondom.

Særligt skidt står det til i Aalborg, som i en opgørelse får en lidt uheldig 2. plads over kommuner med flest indbyggere, som testes positive for klamydia.

Selvom de fleste unge mennesker i dag får blæst ørene fulde om faren ved sexsygdomme og vigtigheden af prævention, er antallet af klamydiasmittede desværre fortsat højt.

Det skal nævnes, at der har været en lille nedgang i antallet af klamydiasmittede fra 2016 til 2017, men når målet er at ramme 0 – altså ingen smittede – så er der stadig lang vej.

Kampagner, som minder unge og andre om at huske prævention, seksualundervisning og gode råd fra forældre om sikker sex, er tilsyneladende ikke nok for den yngste del af befolkningen, som stadig døjer med sexsygdommen, der ellers let kunne være undgået, hvis bare de unge havde husket kondomet inden sex.

Kondomet, der bekendt også beskytter mod uønsket graviditet, og som derfor bevirker, at man slipper for at bekymre sig om barnevogne, klapvogne og pusleborde.

Danske kommuner med flest klamydiasmittede

Klamydia er et problem i hele landet, men særligt i Kolding står det skidt til.

I en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fremgår det således, at 31,6 unge (mellem 15 og 29 år) ud af 1000 i denne by viser sig at have klamydia.

Det er det højeste antal smittede i landet i et procentuelt perspektiv, hvorfor Kolding kan sætte sig øverst på den lidet flatterende liste.

Vi skal dog ikke længere end ned til andenpladsen for at finde Aalborg Kommune, som ikke er langt fra at dele eller overtage førstepladsen fra Kolding. I Aalborg er antallet af positive tests per 1000 testede således 31,3.

Drag ikke forhastede konklusioner

Selvom det er fristende at drage forhastede konklusioner, skal man slå koldt vand i blodet og anerkende, at undersøgelsen måske ikke afspejler virkeligheden helt.

Det kan jo være udtryk for, at der er gjort en ekstra indsats for at få flere unge testet for klamydia, og jo flere man tester, des flere finder man. Desværre er det sådan, at en stor del af de smittede ikke mærker symptomer”, siger Cecilie Andersen, projektleder i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Det kan sagtens tænkes, at Aalborg Kommune samt Kolding Kommune er bedre til at animere de unge til at blive testede, og at tallet derfor er så højt i netop de to byer.

En ting er dog sikkert, og det er, at antallet af klamydiatilfælde er højere, end det målte. Der er nemlig mange, som ikke mærker symptomer og derfor vælger at undlade at søge læge.

Løsningen er forebyggelse

Hvis kurven med klamydiasmittede skal knækkes, skal der forebygges, mener generalsekretæren hos Sex og Samfund, og her er det især kommuner, der skal komme mere på banen med seksualundervisning i skolen og kampagner på ungdomsuddannelser.

Sundhedsstyrelsen står bag et katalog med 30 anbefalinger til kommunerne, så de kan bidrage til en formindskelse af klamydiasmittede i fremtiden.

 

Del artikel

Andre læser også