Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

70 hyggelige juleboder: Kom til magisk julemarked på Voergaard Slot

Af Stine Kjølby Christensen

Voergaard Slot har i årevis budt nordjyderne indenfor til ét af regionens hyggeligste julemarkeder.

Her pyntes det over 500 år gamle slot efter alle julekunstens regler, og det var med tårer i øjnene, at Voergaard Slot sidste år måtte aflyse markedet pga. Corona.

Men! Nu er der gode nyheder. Den 26.-28. november og den 4.-5. december kan du nemlig opleve det med dine egne øjne.

Her inviterer Voergaard Slot nemlig til ægte julestemning, når slottet i år afholder julemarked.

70 hyggelige juleboder: Kom til magisk julemarked på Voergaard Slot

Her får du mulighed for at besøge julemarkedet på Danmarks smukkeste herregård, der både ude og inde bobler og emmer af en helt særlig julestemning i skønne historiske omgivelser.

Det er Kongelig hofleverandør, Bjarne Als fra Bering House of Flowers, som står for at pynte overdådigt op i slottets mange stuer samt omgivelserne udenfor.

I år er temaet ’Børnenes jul’, så det er altså oplagt at tage hele familien med og gå på opdagelse på slottet, mens du oplever temaet udfolde sin julemagi og den helt særlige julestemning, som kun børn kan have.

I år er det muligt at gå på opdagelse blandt de 70 boder, der bl.a. består af juledekorationer, julepynt, brugskunst og delikatesser samt nyde lækre julespecialiteter i slottets kælder.

Og selvfølgelig kan du købe lige den julefavorit med hjem, som du ønsker.

Adresse:
Voergaard Slot
Voergaard 6
9330 Dronninglund

Entrépris ved indgangen
Voksne: kr. 110,-
Børn 4 – 12 år inkl.: kr. 30,-
Børn 0 – 3 år inkl.: gratis

Åbningstider:
Fredag d. 26. november kl. 12.00-16.00
Lørdag d. 27. november kl. 10.00-16.00
Søndag d. 28. november kl. 10.00-16.00
Lørdag d. 4. december kl. 10.00-16.00
Søndag d. 5. december kl. 10.00-16.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.