Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6 måneder til juleaften: Aalborg Zoo afslører nyt julesamarbejde

Af Stine Kjølby Christensen

I aften er det juleaften … der er ikke længe til!

Okay, måske er det juleaften i aften. Men det er altså en ganske særlig i dag.

Det er nemlig d. 24. juni – og det betyder, at der nu officielt kun er 6 måneder til juleaften.

Det valgte Aalborg Zoo i dag at markere på Zoofariscenen, hvor selveste Julemanden og hans rensdyr dukkede op. Som tilskuere var to 1. klasser fra Stolpedalsskolen, der gerne hjalp med at sprede den helt rigtige stemning i haven.

I 2019 blev det besluttet, at Aalborg Zoo fra nu af skulle være et ganske særligt sted, når årets hyggeligste højtid nærmede sig. Lys i massevis indhyllede parken, mens alverdens boder sørgede for at sprede både julestemning og lærdom fra alle tænkelige verdenshjørner.

I år vender Jul i Zoo tilbage, og derfor er nedtællingen selvfølgelig allerede startet i dag.

Nyt samarbejde på vej

Aalborg Zoo benyttede samtidigt lejligheden til at løfte sløret for et helt nyt samarbejde. Et samarbejde, der i år kommer til at spille en stor rolle i hele juleudstillingen.

“Vi er meget glade for at afsløre, at Dansk Røde Kors bliver en del af Jul i Zoo 2020,” fortalte Aalborg Zoo’s direktør, Henrik Johansen.

På Zoofariscenen, hvor dagens arrangement fandt sted, vil Røde Kors nemlig være repræsenteret med en stor jule pop up shop, hvor der vil være fokus på formidling af Røde Kors’ arbejde i Danmark – og selvfølgelig muligheden for at købe de helt perfekte julegaver.

“Røde Kors og Aalborg Zoo opererer mange af de samme værdier, og derfor giver samarbejdet rigtig god mening for os,” siger Niels Mølgaard Christiansen, formand for Røde Kors, og uddyber:

“Mange forbinder Røde Kors med noget internationalt, og derfor ønsker vi også at få mere fokus på vores lokale arbejde, så folk ved, at vi også er repræsenteret her.”

6 måneder til juleaften: Aalborg Zoo afslører nyt julesamarbejde

En god jul

Røde Kors i Danmark arbejder blandt andet for at koordinere julehjælp og julevenner til tusindvis af mennesker – og de vil nu også råde over juleshoppen.

“Juleshoppen bliver en oplagt mulighed til dem, der gerne vil købe anderledes jule- og kalendergaver og samtidigt fremme genbrugstanken og bæredygtigt forbrug.

Det er en del af Zoo’s strategi at arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål. Her ser vi Røde Kors som en oplagt partner i arbejdet for at styrke globale partnerskaber og bæredygtig udvikling,” siger Henrik Johansen.

“Vi er derfor rigtig stolte af samarbejdet med Røde Kors og vil desuden gerne bakke op om deres indsatser for, at så mange, som muligt skal have mulighed for at holde en god jul.”

ALL YOU CAN EAT BBQ-FESTIVAL PÅ BONE’S

MigogAalborg laver i samarbejde med Bone’s på Havnefronten i Aalborg en BBQ-festival. Spis løs af American Spareribs, Roasted chicken, Smoked Sausage, Pork belly Ribs, fries, slaw andet tilbehør og selvfølgelig dessert for kun 229 kr. (børn 99 kr.) – du kan kun opnå tilbuddet ved at bestille her

6 måneder til juleaften: Aalborg Zoo afslører nyt julesamarbejde

Del artikel

Andre læser også