Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

2,5 tons tung udstilling: Nu er Berlinmuren kommet til Aalborg

Berlinmuren

9. november 1989 blev der skrevet verdenshistorie, da den forhadte Berlinmur faldt.

På Aalborg Historiske Museum markeres 30-året for murens fald med både en ny udstilling og et besøg af en næsten fire meter høj sektion af den originale mur.

I dag, kl. 13.30, ankom den 2,5 tons tunge mur til Aalborg med et lastbil og skød dermed udstillingen i gang, der kan ses ved Budolfi Kirke, foran det gamle posthus, frem til d. 3. november.

2,5 tons tung udstilling: Nu er Berlinmuren kommet til Aalborg

Med sine 3,6 meter kommer murstykket til at være en markant tilføjelse til bybilledet, som alene med sin tilstedeværelse er en påmindelse om fortidens øst-vest opdeling af ikke bare Berlin, men af hele det europæiske kontinent.

En helt speciel mulighed

Gennem tre årtier delte en tyk betonmur Berlin i et øst og et vest.

Muren blev symbolet på Den Kolde Krig, hvor det europæiske kontinent var splittet imellem kapitalismen i vest og kommunisme i øst, hvor frygt var dagligdag, og hvor hele befolkninger var underlagt streng, statslig kontrol.

Den 9. november 1989 blev der slået hul i Berlinmuren, da de østtyske ledere efter stort pres tillod østtyskerne at rejse til vesten. Murens fald blev begyndelsen til enden for Den Kolde Krig.

2,5 tons tung udstilling: Nu er Berlinmuren kommet til Aalborg
Foto: Golden Days Festival

Den verdenshistoriske begivenhed er Aalborg Historiske Museum med til at fejre, og fra 21. oktober til 3. november er det således muligt at mærke historiens vingesus helt tæt på.

”Det er helt specielt for os at få mulighed for at fortælle om Den Kolde Krigs allersidste fase med et originalt stykke af Berlinmuren,” fortæller museumsinspektør ved Aalborg Historiske Museum, Ulla Egeskov.

Udstilling går tæt på vores erindring

Allerede fra fredag d. 11. oktober var det muligt at opleve historien om Berlinmuren hos Aalborg Historiske Museum.

Her åbnede udstillingen ”Berlinmurens fald 1989”, hvor det er muligt at studere murens historie, dens betydning og ikke mindst, hvordan man oplevede murens fald i samtiden.

Aalborg Historiske Museum har i den forbindelse blandt andet lånt en række souvenirs og genstande fra private.

De stammer alle fra tiden lige efter murens fald, hvor man for første gang kunne rejse frit til og fra Østtyskland.

På udstillingen kan museumsgæsterne se Berlinmurens historie fortalt med genstande som for eksempel russiske officerskasketter, små og store stykker af Berlinmuren, som folk selv har hugget af, postkort med indkapslet Berlinmurs-stykker – samt en østtysk spade.

Sidstnævnte blev ”fundet” ved et af murens østtyske vagttårne af ferierende aalborgenser.

Muséets udstilling kan ses helt frem til foråret, mens selve Berlinmuren står på pladsen frem til d. 3. november. 

Læs mere her. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.