Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1200 soldater marcherer igennem byen: Her kan du møde dem

Af Emil Kjær Jørgensen

Det plejer altid at være et stort tilløbsstykke, når Trænregimentet traditionen tro fejrer deres årsdag med en march igennem Aalborg gader.

Det sker igen på tirsdag den 14. maj kl. 14.00, men derudover byder dagen også på en masse andre aktiviteter.

På Honnørkajen er der blandt andet musik, taler og ikke mindst udstilling af både våben, udrustning og diverse militære køretøjer.

Prinsens og Slesvigske Musikkorps musicerer under paraden, mens soldaterne fra regimentets stab, fire bataljoner og Militærpolitiet efterfølgende marcherer igennem byen.

Her er marchruten

Marchruten er således: Honnørkajen – Slotspladsen – Ved stranden – Jomfru Ane Gade – Bispensgade – Ny-torv – Østerågade – Algade – Slotsgade – Nytorv – Slotsgade – Nyhavnsgade – Kvindens Plads – Musikkens Plads.

1200 soldater marcherer igennem byen: Her kan du møde dem

Militærpolitiet vil køre foran paraden, og standse trafik efterhånden som marchkolonnen kommer frem. Marchruten vil således være mere eller mindre spærret mellem klokken 14 og 14.30.

Sådan er programmet

12.30-13.00: Mindeceremoni for Aalborg Garnisons faldne.

Regimentschefen, oberst Jess Møller Nielsen, gennemfører minde-højtidelighed for garnisonens faldne ved at lægge en krans og holde en kort tale ved Mindelunden på Aalborg Kaserner.

Deltagelse af kommandoer fra regimentets enheder, Hærhjemme-værnsdistrikt Nordjylland og Prinsens Musikkorps.

1200 soldater marcherer igennem byen: Her kan du møde dem

13.00-14.00: Parade på Honnørkajen med musik, taler og tildeling af Rotary og Spar Nord erkendtligheder til soldater samt legater.

Trænregimentets soldater og alle fanekommandoer samt de to musikkorps er samlet til parade på Honnørkajen.

Der uddeles legater til soldater fra konstabelgruppen, sergent-gruppen og officersgruppen samt erkendtligheder til de bedste menige fra de tre værnepligtige kompagnier.

Der udstilles to pansrede ambulancer med materiel og sanitetssoldater med våben og udrustning.

14.00-14.30: March igennem byen.

Godt 1.200 trænsoldater anført af Prinsens Musikkorps marcherer gennem byen. Idet kolonnen bliver så lang, at de sidste enheder ikke kan høre musikken fra Prinsens Musikkorps marcherer Slesvigske Musikkorps længere tilbage i kolonnen og leverer marchmusik til de bagerste enheder.

1200 soldater marcherer igennem byen: Her kan du møde dem

Om Trænregimentets årsdag

Regimentets oprindelse kan spores tilbage til 10. maj 1865, hvor Traincompagniet opstilles som den første trænenhed. Forsyningstropperne fører deres historie tilbage til dette kompagni.

Hærens forsyningstropper blev oprettet som selvstændig våbenart den 1. november 1951 med to regimenter, Jyske Trænregiment i Aarhus og Sjælland-ske Trænregiment i København.

I 1962 blev Jyske Trænregiment flyttet fra Aarhus til Hvorup Kaserne i Aalborg.

10. maj 1997 oprettes Trænregimentet ved en sammenlægning af Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregiment.

Trænregimentet har i alt ca. 1.500 fastansatte, ca. 300 på rådighedskontrakt og ca. 600 værnepligtige årligt. Soldaterne er er primært garnisoneret på Aalborg Kaserner, men regimentet har enheder fast udlagt på flere af forsvarets etablissementer i Danmark.

Hvad: Trænregimentet marcherer i Aalborgs gader
Hvor: Hele Aalborg midtby
Hvornår: Tirsdag den 14. maj kl. 14.00

Del artikel

Andre læser også